Madbillet til en hjemløs

Præsenteres af Morgencafé for Hjemløse

Tak for at du vil støtte vores hjemløse ved at købe en madbillet!

Når du køber en madbillet bidrager du til, at vi kan lave god og nærende mad til vores socialt udsatte i Morgencafé for Hjemløse.

Efter dit køb modtager du et gavebevis, som bekræfter, at du har doneret. Gavebeviset kan du give til en, du holder af.

Sådan fungerer det:

Du køber en madbillet i én af de tre priskategorier, hvorefter du modtager en automatisk genereret kvittering fra Madbillet.dk. Når vi i Morgencaféen modtager besked fra Madbillet.dk om dit køb, sender vi dig et gavebevis i form af en madbillet. Vi sender dig gavebeviset på den mailadresse, du har oplyst i forbindelse med dit køb.

---

Morgencafé for Hjemløse er et helle for mange af Københavns mest udsatte borgere. Her kan de få hjemmelavet mad, varmt tøj og en sovepose. Vi har desuden tilbud om lægehjælp, juridisk rådgivning og anden hjælp til at komme videre i livet.

Morgencaféen lægger vægt på at anerkende de hjemløse ved at vise, at samfundets dårligst stillede også har værdi. Derfor forsøger vi at støtte de hjemløse til bedre at kunne tage vare på deres eget liv og styrke deres deltagelse i samfundet.

Med dit køb bidrager du til, at vi fortsat kan give nærende mad til de sultne maver



2 måneders mad til en hjemløs
Print-selv
á 500,00 kr.
1 måneds mad til en hjemløs
Print-selv
á 250,00 kr.
2 ugers mad til en hjemløs
Print-selv
á 125,00 kr.