Vil du lære at tilberede jomfruhummere til perfektion hver eneste gang, så er chancen her nu.
I samarbejde med Weber arrangerer Danmarks Fiskeriforening en madworkshop med jomfruhummeren i fokus.
Under Food Week afvikles der tre workshops, hvor tidligere masterchefdeltager og madblogger Rikke Stjerne i samarbejde med en kok fra Weber lærer dig, hvordan du får det ypperste måltid ud af jomfruhummere.
Her lærer du at grille hummere, så de sidder i skabet hver eneste gang, du lærer at udnytte skallerne til en lækker og smagfuld hummerbisque, og du lærer at bage tilhørende brød på grillen.
Arrangementet afsluttes med fællesspisning, hvor der også vil være drikkevarer til både børn og voksne. Vi sørger for at du har alt hvad du skal bruge til at tilberede et lækkert måltid, så du skal blot møde op og lave maden.
Det hele foregår på Århus Ø under Food Week og både voksne og børn* er velkomne.
Arrangementet afvikles under opsatte pavilloner, så der kan grilles i tørvejr, hvis en sommerbyge skulle finde vej til kajen.
Pris per voksen er 125 kroner, og børn under 15 år koster 75 kroner.
*Børn og unge under 15 år skal være i følgeskab med voksen.
Der er 20 pladser per arrangement, så skynd dig at booke din billet.
En del af Food Week
Arrangementet er en del af Food Week, som er hele Aarhus´ madfestival. Fra mandag den 9. til søndag den 15. august hylder vi smagen og oplevelserne omkring måltidet, dykker ned i madhistorien, nørder gastro-viden, sanser, nyder og spiser sammen i hele byen.
Følg Food Week her: