Mangholm smager på sæsonens grønkål med pisket creme fraiche

Præsenteres af Mangholm

På festivalpladsens scene tager Tine Hage og Philipp Lindner fra det økologiske, regenerative jordbrug Mangholm en række friske og sprøde grøntsager med fra deres egen produktion og byder publikum på en quiche lavet med deres eget Ølandshvedemel. Bunden af quichen smages til med en hård ost fra Øllingegaard sammen med de større blade af sæsonens grønkål fra gården. På toppen tilføjes pisket cremefraiche fra Øllingegaard sammen med de mindre grønkålsblade, vilde urter og blomster, som man får rig mulighed for at smage.

Din vært
Mangholm er et 48 ha stort økologisk, regenerativt landbrug beliggende midt i den Nordsjællandske natur ved Hillerød. Gården har fokus på en nænsom, naturnær og alsidig drift med gamle husdyrracer. Desuden en omfattende egenproduktion af frugt, grønt, kød, æg og mel med stort fokus på den højeste kvalitet og smag. Produkterne sælges til lokale restauranter og anvendes i gårdens egen restaurant, der er indrettet i den gamle, ombyggede kostald, der også byder på selskabslokaler, café og gårdbutik.

Instagram

En del af Kål & Ko

Eventet er en del af Kål & Ko, der er en del af Copenhagen Cookings program både på festivalpladsen og det generelle program. Kål & Ko har til formål at inspirere publikum til at bruge mejeri i det grønne køkken og udforske, hvordan mejeri kan bidrage med masser af masser og nuancer, når man laver retter med grønt og bælgfrugter.

Kål & Ko-projektet er støttet af ’Mælkeafgiftsfonden’.

Kål i fokus
Årets hovednavn på Copenhagen Cooking 2024 er kålen, og under overskriften Kålkærlighed får den en ubestridt hovedrolle i ambitionen om at gøre denne alsidige grøntsag endnu mere attraktiv.

Kålen er nemlig fuld af smag, økonomisk overkommelig, mættende, sprudlende af sundhed og både god for kroppen og klimaet – og så trives den i vores lokale klima. Se alle madevents med kålen i fokus her og køb årets kålplakat af Pine Cone Project her.

Læs mere om Årets hovednavn her.



Adresse: Flæsketorvet, 1711 København V

MENU

Quiche med grønkålsostebund, grønkålsfyld og pisket creme fraiche
Toppet og pyntet med vilde urter og blomster

Eventet er en del af det åbne sceneprogram på festivalpladsen, hvor det er gratis at deltage. Billet er ikke nødvendig.

En del af Copenhagen Cooking

Arrangementet er en del af Copenhagen Cooking, en årligt tilbagevendende madfestival i København. I 10 dage fra den 16. – 25. august samler vi de absolut bedste kokke, restauranter, gastro-nørder, kulturinstitutioner og madfolk for at hylde hovedstadens madscene.

Følg Copenhagen Cooking her: 
Facebook
Instagram
Nyhedsbrev

Eventet er en del af det åbne sceneprogram på festivalpladsen, hvor det er gratis at deltage. Billet er ikke nødvendig.

The event is part of the open stage programme at the festival site, which is free to attend. No ticket is required.