Mangialonga på Hideaway Vingård – vandring med lokal mad og vin

Præsenteres af Smag på Æbleøerne

I år er det 36 år siden man i Barolo distriktets hjerte, i byen La Morra, Norditalien, lagde grundstenen til den årlige tilbagevendende langbordsvandring Mangialonga. Her passerer man delikatesseborde mens man nyder det ene gode glas vin efter det næste – og bliver helt naturligt i opløftet stemning. 

Kom til Hideaway Vingård's bud på Mangialonga under Smag på Æbleøerne, hvor vi præsenterer vores nye vine, årgang 2021, lærer Jer at lave vinbladsruller, og i samarbejde med nogle af øens hyggeligste spisesteder og de lokale Fejø pasta aficionados hos Pasta Principato, sørger for at I får mulighed for at sanse hvad essensen af Mangialonga går ud på Fejø'sk. 



PROGRAM

  • Start turen ved at tage færgen fra Kragenæs kl. 11.50. Overfarten varer kun 18 minutter (færgebillet bookes/betales særskilt hos Lolland Falster Færgefart)
  • På Fejø bliver I mødt af Fejøs skønne mobile pizzaria på Vesterby Havn. Her bliver I budt velkommen, får et glas rosé fra Hideaway Vingård og et delikat stykke pizza. Begge dele nyder I på gåturen op til selve vingården, som ligger på øens højeste punkt, 18 meter over havet midt i øens smukkeste natur. Vandreturen fra havnen til Hideaway og retur er på små 3 km.
  • På Hideaway fylder vi glasset igen, denne gang med vores lækre rødvin ”Sommergæs”, viser jer rundt på vingården og stedets figenarboret, mens I undervejs hver især plukker en bunke vinblade. Tilbage i traktørstedet får I instruktion i den fine kunst at lave vinbladsruller, hvorpå alle laver en portion vinbladsruller til at tage med hjem. Mens rullerne bages i ovnen, smager I vingårdens vine.
  • Vi slutter tiden på vingården af i samarbejde med Diego Principato, som serverer delikate ravioli i kombi med salater og andre lækkerier fra Fejø
  • Undervejs retur mod færgelejet gør vi holdt hos Ro Naturcamp, som byder på kaffe og dessert. Ro Naturcamp er en lille grøn perle, som ligger blot 200 m. fra færgelejet ved Vesterby Havn. I bliver budt velkommen af Nicolaj og Marie, som serverer øens bedste kaffe fulgt på vej af den italienske klassiker over dem alle, tiramisu, inden der er optræk til færgetur tilbage til Kragenæs.

NB! Bemærk at den samlede vandretur er ca. tre kilometer.


MULIGHED FOR OVERNATNING
Det er muligt at overnatte på Hideaway i enten Rondo eller Solaris-hytten og Ro Naturcamp (som bookes/betales særskilt) 

Denne event er en del af SMAG PÅ ÆBLEØERNE - find mere om festivalen og programmet her

 



Adresse: Storemosevej 18, 4944 Fejø

*Gæster er selv ansvarlig for at arrangere færge t/r til arrangementet. Sejlplaner, priser og bookinginformation findes på Lolland Falster Færgefart

*I respekt for de lokale aktører og mindre producenter tages der forbehold for de enkelte arrangementers afvikling, som vil være afhængig af et tilpas bæredygtigt billetsalg. Billetkøbere vil få bekræftet eventens afvikling 8 dage før - og skulle det, mod forventning, være nødvendigt at aflyse et givent event under Smag På Æbleøerne vil billetkøbet blive fuldt refunderet.   

lørdag 18. jun. 2022 kl. 12:15 - 16:00
á 750,00 kr.



Giv denne event som gave, hvor modtageren selv kan vælge dato og billetter.
Du bestemmer beløbet.

Køb gavekort til denne event »