Nytåret er noget helt specielt. Årets sidste dag og ofte også årets største fest. Vi tilbyder igen i år vores overdådige catering nytårsmenu med 4 retter ud af huset som takeaway.
Få en magisk restaurantoplevelse derhjemme med fokus på velsmag, nydelse, økologi og luksus, uden alt besværet. Nyd årets sidste aften uden forberedelser, når i sætter jer til bords ved årets sidste middagsselskab og en fantastisk nytårsmenu med 4 retter.
Der er fart på smagene og fokus på kvalitet. Alt er klart og tilberedt, du skal blot varme og anrette. Vi har gjort os umage med at udvælge de bedste lokale råvarer, med fokus på økologi. Grøntsagerne er biodynamiske, bæredygtige og økologiske fra Svanholm Gods og Kiselgården. Fisken fra Fiskerikajen er skånsomt og bæredygtigt fanget. Den økologiske okse fra slagteren Spis Min Gris har haft et godt fritgående liv.
Vi har lavet maden, så du kan koncentrerer dig om Kongens nytårstale, værtskabet, samværet, bordbomberne, glæden og festen.
Vi lover at der ikke kommer til at mangle noget.
Rigtig godt nytår.