Øl aften med Jørgen Rüdinger (Carlsberg) - København K.

Præsenteres af Café Vivaldi - Nørreport

Skal du have en undskyldning for at drikke en håndfuld gode bajere?
Så er du havnet på den rette side. 

Jørgen Rüdinger har over 20 års erfaring fra Carlsberg, og er måske blandt landets
allermest erfarne øl entusiaster. Derudover er Jørgen altid klar til at svirpe en god
røverhistorie ud af ærmet. 

Med over 300 ølsmagninger i bæltet, skulle man tro at der gik hverdag i den for Jørgen — men nej. 

Han er i top-form.
Og når han gæster Vivaldi, vil du bl.a. lære en masse om: 

 

- Hvor øllet kommer fra, og hvordan det har bevæget sig hele vejen til din gane. 

- Hvordan man brygger en øl (hvis du keder dig her kan du altid bare drikke).

- Hvad der adskiller forskellige øl (udover farven og smagen selvfølgelig). 

 

Der skal smages, der skal grines, der skal fortælles og måske grædes en glædeståre. 

For forestil dig lige, at du sammen med vennerne eller familien sidder i hyggelige varme
rammer. Du mærker den gode stemning brede sig. 

Og så ser du et syn for humleguderne.
8 øl kun til dig. Bum, så bliver det vist ikke meget bedre. 8 forskellige velsmagende øl, alle
i en størrelse så du kan gå hjem igen, alt afhængigt af hvad du laver efter smagningen. 

Læs det praktiske herunder, bestil en billet, og få smagt lidt på humlen i livet. 

 

Hvad drejer vinaften sig om:
ØLLETS HISTORIE
En rejse i øllets forunderlige verden, hvor øllets historie og udvikling beskrives gennem små fortællinger og anekdoter. Undervejs forklares hvorledes man brygger øl samt, hvad der adskiller de forskellige øltyper.

ØLLETS SMAG
Ligeledes vil øl i forhold til mad blive diskuteret og forhåbentligt bibringe deltageren en interesse i selv at udforske øllets mangfoldige muligheder. Det hele garneres med smagning af 8 øl hvor vi kommer øllets hovedkategorier igennem.

Dato/tid
Arrangementet løber af stablen torsdag den 26. oktober 2023 kl. 18.00- ca. kl. 19.30

Pris
Den samlede pris for Ølaften er 249 kr. pr. person.
Din billet indeholder en værdikupon med en værdi af 149 kr. som kan benyttes til køb af mad og drikkevarer fra menukortet. Gælder fra kl. 16.30 og frem til at køkkenet lukker.

Særlige betingelser
Værdikuponen skal benyttes den dag den er købt, og evt. restbeløb bliver ikke refunderet.
Evt. spisning skal foretages enten før eller efter arrangementet – vi anbefaler at gøre det efter, altså ca. kl. 19.30.

 

Vi glæder os til at se jer på Cafe Vivaldi - Nørreport!


Adresse: Frederiksborggade 14, 1360 København

Læs mere på: https://cafevivaldi.dk/events/

Der er ingen ledige datoer og restauranter


Giv denne event som gave, hvor modtageren selv kan vælge dato og billetter.
Du bestemmer beløbet.

Køb gavekort »