Vi hilser foråret velkommen på Lerbjerggård med en vegetarisk og økologisk påskefrokost i Andelsgaardes nye smukke fælleshus. Rødder serverer en grøn fortolkning af den klassiske påskefrokost (suppleret med hvad der titter frem på marken), og der vil være naturvin, økoøl og vores egen snaps (plus ikke-alkoholisk alternativ).
Påskefrokosten starter kl. 14.30, og arrangementet er åbent for alle, så inviter dine venner eller familie med. Der vil også være mulighed for en kort markvandring med Nanna og Christopher kl.14, hvor man kan lære mere om Andelsgaarde og deres regenerative jordbrug.
Pris: 325 kr. (eksl. drikkevarer)
(Menuen kan også bestilles med hjem til påskefrokostbordet i sommerhuset og afhentes på Lerbjerggård - tjek her: https://www.rodder.dk/paaske2023)
Det bliver hyggeligt, og vi håber I vil med!
Deviled æg med sennep, hjemmefermenteret tabasco og vildsanket karse
Skiver af røget saltbagt selleri med brændt grønkålschimmichurri og vild peberrodsmayo
Boghvedeblinis med små syltede kartofler og løgmayo
Gule beder med bergamotteolie, estragon, hassel og maltknas
Syrnet kål, med surkål, surkålsstøv og fed creme fraiche
Rugbrød og pisket smør med palmekålspulver
Påsketærte med sød gulerod