Middag: Lola for ligestilling!

Præsenteres af Copenhagen Cooking & Food Festival

Onsdag den 28. august sætter Copenhagen Cooking & Food Festival spotlight på de mange dygtige kvinder, som findes i dansk gastronomi. Ligestillingen mellem kønnene er nemlig ikke helt slået igennem i madbranchen, så det slår vi et slag for den dag, som er dedikeret til FNs Verdensmål 5; Ligestilling mellem kønnene.

Aftenens store middag er derfor skabt af Restaurant Lola, der er så ny, at den først åbner i efteråret 2019. Lola er et kulinarisk hus, hvor der skabes køkkenjobs til de, som trænger til en hjælpende hånd for at komme ind på arbejdsmarkedet. Restauranten får til huse i den ikoniske Lille Mølle på Christianshavns Vold i København. I det tidlige efterår åbner restauranten som den første del af huset, mens andre tiltag følger efter. Maden på Lola er inspireret af hele verden - dog altid med det grønne og økologien i hovedsædet.

Bag Lola står den danske topkok Kamilla Seidler, som har rejst verden rundt for at inspirere til forandring gennem gastronomi. Bl.a. tilbragte hun fem år i Bolivia, hvor hun formåede at gøre Restaurant Gustu til en af verdens bedste restauranter sammen med lokale medarbejdere, og Kamilla selv blev udnævnt til Latinamerikas bedste kvindelige kok i 2016. Nu er hun så vendt hjem til Danmark og står sammen med sit ambitiøse team bag gryderne denne aften.

Vi inviterer sammen med Kamilla og Restaurant Lola til en middag, der på alle måder er skabt ud fra en vision om at ændre verden gennem den mad, vi spiser. Under middagen, kan du på scenen opleve teamet fra Lola fortælle om formålet med at skabe et en socialgastronomisk restaurant på Christianshavn.

Kokkene Kamilla Seidler og Mette Strarup deler ud af erfaringerne fra hver deres respektive kombinerede køkkenskoler og restaurantprojekter i La Paz, Bolivia og Brownsville, New York. Aftenen slutter af med et live interview om ligestilling i restaurations- og musikbranchen med aftenenes ekstrakrydderi DJ Rikke Bronx. Madskribent Lars Bjerregaard modererer aftenens talks og inspirationsoplæg.

Program:

  • Bæredygtig tre-retters menu fra Restaurant Lola
  • Inspirationsoplæg om Restaurant Lola som Madhus og jobakademi
  • Talk med Kamilla Seidler & Mette Strarup, der fortæller om erfaringerne fra tidligere projekter, ligestilling mellem kønnene i restaurationsbranchen, multikultur, social arv og bæredygtige arbejdsforhold
  • DJ Rikke Bronx

Menu

Forret
Linse-curry med rabarber hotsauce og sprøde kikærter
Håndholdt urte-yoghurt 
Brøndkarsesalat og sprøde radiser

Hovedret
Nye gulerødder, syltede majroer og sprød ingefær med braiseret krogmodnet gris

Dessert
Blommer, skovmærke, mascarpone og timian-honning



Adresse: Festivalpladsen / Food Square, Israels Plads 1, 1361 København

Læs mere på: https://www.copenhagencooking.dk/program/
Der er ingen billetter til salg i øjeblikket til denne event.