Ride! Sing! Repeat! – Opera på hjul besøger Copenhagen Cooking

Præsenteres af Ride! Sing! Repeat!

Forestil dig en operakoncert midt i byens puls – på gaden, ved boderne og blandt duften af mad. Operabussen Ride! Sing! Repeat! ruller ind på Copenhagen Cooking og bringer operaens store følelser direkte til festivalpladsen.

Fire ikoniske operakarakterer – Escamillo, Violetta, Musetta og Prins Orlofsky – er sluppet fri fra scenens mørke og kaster sig ud i nye eventyr på en åben partybus. De bryder med de klassiske rammer og leverer mini-operaer fyldt med drama, passion og høje toner. Forvent det uventede, når de pludselig dukker op og fylder gaden med musik og energi.

Din vært
Ride! Sing! Repeat! er en del af Copenhagen Opera Festival og har tidligere været nomineret til Art Explora – Académie des beaux-arts European Award for sin innovative tilgang til at bringe opera ud til folket.

Copenhagen Opera Festival er kendt for at bringe operaen ud af de traditionelle rammer og ind i byens rum. Med Ride! Sing! Repeat! skaber de en unik oplevelse, hvor opera møder byens liv og festivalstemning. Festivalen arbejder for at gøre opera tilgængelig for alle og skabe nye møder mellem kunst og publikum.

Koncept, original iscenesættelse og instruktør: Anna Sofie Keller   - Genopsætningsinstruktør: Kirstina Klarskov - Accordeon: Adam Ørvad - Sopran 1: Maria Kjelsson - Sopran 2: Barbro Citron - Mezzosopran: Frida Lund Larsen - Baryton: Marcus Dawson - Projektleder: Dagmar Skovgaard Boas

Hjemmeside

I tilfælde af regn
The show must go on!



Adresse: Festivalpladsen, Flæsketorvet 45, 1711 København V

En del af Copenhagen Cooking

Arrangementet er en del af Copenhagen Cooking, en årligt tilbagevendende madfestival i København. I 10 dage fra 15. – 24. august samler vi de absolut bedste kokke, restauranter, gastro-nørder, kulturinstitutioner og madfolk for at hylde hovedstadens madscene.

Følg Copenhagen Cooking her: 
Facebook
Instagram
Nyhedsbrev

Dette arrangement kræver ikke billet. Du skal bare møde op og nyde det!
This event doesn't require a ticket - all you have to do is show up and enjoy!


fredag 15. aug. 2025 kl. 16:30 - 17:00