WORKSHOPPEN ER DESVÆRRE AFLYST. Hold øje med holberggaard.dk for nye events
Forestil dig en weekend hvor dansen er målet og hvor du vil blive næret med bevægende inspiration og med håb om spiring og blomstring.
Inspirationen hentes fra den rituelle form og arketyperne i myten om Demeter og Kore. Glæden og naturligheden kommer af sig selv fra dyrenes utæmmede yndefuldhed, elementernes bevægelse, alt levendes cyklus og trommens rytme.
I Livets dans kan vi finde frihed gennem bevægelse og genfinde det naturlige: cirklen, rytmen, vågen samhørighed og det dansende udtryk, og vi lærer at udtrykke det ikke-sproglige gennem kroppens sprog.
Og i Livets dans vækkes sider af vores væsen, arketyper, som er skjult for os, selv om de spiller sig automatisk ud i vores hverdag. Ved at vække, bevidstgøre, kropsliggøre og udtrykke dem, kan vi finde mere nærvær og en større frihed i udfoldelsen, få en følelse af at være mere hel. Vi kan øve os i livet, og i tillid til at alt levende må dø og genopstå, det kan dø og gå ned i jorden og komme op som spirer og blomstring. Vi vil dans og øve os i tillid til livets vilkår, med inspiration fra mytens visdom.
I Livets dans bringer vi de store modsætninge i vores eksistens til frugtbare møder. Fader Himmel og Moder Jord, lys og mørke, liv og død, mand og kvinde.
I formiddagssessionerne vækker vi kroppen blødt vegetativt - en cyklisk dans imellem sanselig kropslig bevægelse og den meditative årvågenheds praksis. - En dans og væren med det der er.
Om eftermiddagen vil vi arbejde med myten gennem den rituelle danseform, hvor vi i en cirklen danser os igennem mytes billeder til levende trommer.
Vi vil som en del af dansen, indimellem inviterer til at mærke kontakten til den energetiske livfuldhed/ den indre dans og huske den meditative vågenhed.
Der kræves ingen forudsætninger for at deltage på kurset, hverken dansemæssigt eller i forhold til kendskab til myten, meditation eller andet.
Maria Rose Dybvad er uddannet danser, psykomotorisk terapeut og yogalærer. Til dagligt underviser hun grupper i dans, bevægelse, kropsbevidsthed og yoga med baggrund i afspændingspædagogikken, den rituelle dans og Vækstcenterpædagogikken. Maria har været i mesterlære i rituel dans og myteforståelse hos Brita Haugen og været underviser på uddannelsen i rituel dans. Maria bor på Vækstcenteret og deltager i meditationstræning og længereværende retreats superviseret af Jes Bertelsen.
Trommeslager og danser Michael Kirkegaard. Michael er viceforstander og danseunderviser på Vestjyllands Højskole.
Tid: Fra fredag d. 29. november kl. 10.00 til søndag d. 1. december kl. 16.00.
Sted: Holberggaard, Strandgaardsvej 8, 4760 Vordingborg
Logi: På Holberggaard, 2 personers værelser
Pris: Kurset koster kr. 3500,- inkl. logi, forfriskninger, te, kaffe samt økologisk vegetarisk forplejning. Du betaler kr. 500,- i depositum, når du tilmelder dig her. Restbeløbet kr. 3.000,- betales på dagen ved ankomst.
Øvrige oplysninger: På Holberggaard er der mulighed for at låne sauna, komme i isbad eller låne en mountainbike og cykle en tur ned til vandet eller i skoven.
Hvis du har allergier, bedes du give besked om dette ved tilmelding.
Der vil undervejs i løbet af weekenden være brug for din hjælp til at tilberede og anrette mad samt afrydning efter måltider.