SALON om LUFT og CO2-BALANCER

Præsenteres af NatMad - Naturvidenskab & Mad

NatMad - Naturvidenskab & Mad
SALON: CO2-balance: klima, bælgfrugter og dyrkning 

Mandag den 6. februar 2023 kl. 16:30-18:00

Kom med, og lær, smag og bliv klogere på emner inden for naturvidenskabelige begreber i vores madlavning sammen med professor i bæredygtige fødevareprocesser- og produktion ved Københavns Universitet, Marianne Thomsen og kokken fra Baka d’Busk, Jonathan Zeuthen Knoll . 

Denne salon fra NatMad - Naturvidenskab & Mad handler om CO2-balancer, og hvordan den mad, vi køber og spiser, påvirker klimaet. Salonen vil sætte fokus på bælgfrugter som planteprotein og ikke mindst hvilke dyrkningsmetoder, der følger med den grønne omstilling. 

Vi har inviteret Marianne Thomsen og Jonathan Zeuthen Knoll med til vores salon for at gøre os klogere på, hvilken betydning CO2 og ikke mindst de fødevarer, vi køber og spiser, har for klimaet. Sidst, men ikke mindst skal vi lære mere om, hvordan vi kan bruge denne viden og erfaring i vores madvalg og i skolekøkkenet.

NatMad - Naturvidenskab & Mad har til formål at fremme naturvidenskaben i madkundskab ved at holde saloner om gastrofysiske elementer i madlavningen. Til emnerne udvikler vi undervisningsmateriale, som lærere i både madkundskab og STEM-fag har mulighed for at hente på https://smagensdag.dk/natmad-naturvidenskab-mad/ .   

Salonen er målrettet lærere og lærerstuderende i både madkundskab og naturfag, men alle madnørder er velkomne til salonen. Du kan også følge med live, når vi streamer mandag den 6. februar 2023 kl. ca. 16.40.

GDPR: Oplægsholderne på salonen bliver filmet, og vi tager billeder undervejs. Derfor gør vi opmærksom på, at når du tilmelder dig salonen automatisk siger “ja” til, at NatMad må bruge billederne, når vi fortæller om emnet efterfølgende. Du siger også samtidig automatisk "ja" til, at NatMad må sende dig information om fremtidige saloner. Hvis du ikke ønsker at være med på billederne eller ikke vil modtage information om fremtidige saloner, så skriv gerne dette direkte til os på Info@kostkbh.com.

NatMad er udviklet af Smagens Dag & KOST ApS og støttet af Novo Nordisk Fonden. 



Adresse: Hos KOST, Blågårdsgade 14, st. tv.

Læs mere på: https://smagensdag.dk/natmad-naturvidenskab-mad/
Der er ingen billetter til salg i øjeblikket til denne event.