SALON om VAND og EKSTRAKTION

Præsenteres af NatMad - Naturvidenskab & Mad

NatMad - Naturvidenskab & Mad
SALON: Ekstraktion giver maden smag

Mandag den 12. december 2022 kl. 16:30 - 18:00

Kom med - og lær, smag og bliv klogere på emner inden for naturvidenskabelige begreber i vores madlavning sammen med kokken der bragte den første michelinstjernen til Danmark og ambassadør for Bocuse dor, Francis Cardenau og lektor ved Københavns Professionshøjskole og Ph.D i ”Gastronomi og Fonder”, Pia Snitkjær. 

Denne salon fra NatMad - Naturvidenskab & Mad handler om ekstraktion. Processen hvor smags- og aromastoffer trækkes ud af en råvare til et medie, som oftest til en væske som f.eks. vand eller olie. Ekstraktion kan anvendes til at opnå større smagsintensitet i den mad, vi laver i køkkenet. Vi bruger den også, når vi brygger kaffe eller te. I gastronomiens verden er fond et grundlæggende eksempel fra køkkenet, hvor ekstraktion anvendes til at opnå en intens mundfølelse og kraftig smag fra ingredienser som knogler, grøntsager, fiskeben og svampe. Fond er grundbasen for et utal af de klassiske saucer og grundbasen i mange retter. Dermed er ekstraktion også en af de mest basale teknikker, vi anvender i køkkenet – uden vi måske rigtig er klar over det. 

Vi har inviteret Pia Snitkjær med til vores salon for at gøre os klogere på, hvad ekstraktion er, og hvad der sker med madens smag, når vi ekstraherer. Francis Cardenau vil supplere og fortælle om, hvordan han anvender ekstraktion i praksis, når han laver fonder og saucer og hvilken betydning det har for råvarens smag. Sidst, men ikke mindst skal vi lære mere om, hvordan vi kan bruge denne viden og erfaring i (skole)køkkenet.

NatMad - Naturvidenskab & Mad har til formål at fremme naturvidenskaben i madkundskab ved at holde saloner om gastrofysiske elementer i madlavningen. Til emnerne udvikler vi undervisningsmateriale, som lærere i både madkundskab og STEM-fag har mulighed for at hente på https://smagensdag.dk/natmad-naturvidenskab-mad/  

Salonen er målrettet lærere og lærerstuderende. Men alle madnørder er velkomne til salonen, der også vil blive streamet live mandag den 12. december 2022 kl. 16.40.

GDPR: Oplægsholderne på salonen bliver filmet, og vi tager billeder undervejs. Derfor gør vi opmærksom på, at du ved denne tilmelding automatisk siger “ja” til, at NatMad må bruge billederne, når vi fortæller om emnet efterfølgende. Når du tilmelder dig, siger du også "ja" til, at NatMad må sende dig information om fremtidige saloner. Hvis ikke du ønsker at være med på billederne eller ikke vil modtage information om fremtidige saloner, så skriv gerne dette direkte til os på info@kostkbh.com.

NatMad er udviklet af Smagens Dag & KOST ApS og støttet af Novo Nordisk Fonden. 



Adresse: Hos KOST, Blågårdsgade 14, st. tv.

Læs mere på: https://smagensdag.dk/natmad-naturvidenskab-mad/
mandag 12. dec. 2022 kl. 16:30 - 18:00
á 50,00 kr.




Giv denne event som gave, hvor modtageren selv kan vælge dato og billetter.
Du bestemmer beløbet.

Køb gavekort »