Slibekursus – Få dine knive til at skære som nye

Præsenteres af Gastrotools

Er du træt af sløve knive? På dette slibekursus lærer du at slibe dine egne knive, så de igen skærer rent gennem råvarer – uden at mase eller kræve unødig kraft.

Du arbejder med dine egne knive hele vejen igennem, så du mærker forskellen med det samme. Vi guider dig trin for trin i korrekt vinkel, tryk og teknik, så du ikke bare får skarpe knive med hjem – men også viden til selv at holde dem skarpe fremover.

Kurset kræver ingen forhåndskendskab, og alt udstyr stilles til rådighed, så du skal blot medbringe 1–2 sløve knive. Efter workshoppen har du mulighed for at købe den slibesten, du har arbejdet med, så du kan fortsætte med dine andre knive derhjemme.

Din vært
Dine værter er Gastrotools og Skærsliberen: Gastrotools giver hjemmekokke værktøjer til bedre madoplevelser gennem køkkenudstyr i professionel kvalitet samt deres gastronomiske onlineunivers, Gastro Studio. Skærsliberen er specialister i knivslibning for både private og erhverv landet over og deler deres viden gennem praktiske slibekurser.

Husk at medbringe en sløv kniv eller to, som trænger til at blive slebet. Det skal være knive uden bølgeskær. Pak dem forsvarligt ind og opbevar dem i en taske under transport til og fra workshoppen.



Adresse: Gastrotools-teltet på Festivalpladsen, Flæsketorvet 45, 1717 København V

lørdag 29. aug. 2026 kl. 17:00 - 18:00
Medbring en sløv kniv eller to, som trænger til at blive slebet. Det skal være knive uden bølgeskær.
á 150,00 kr.
+ 12,00 kr.




Giv denne event som gave, hvor modtageren selv kan vælge dato og billetter.
Du bestemmer beløbet.

Køb gavekort »