Smag årets juleøl fra Amager Bryghus

Præsenteres af Amager Bryghus

En julebryg er ikke bare en julebryg!

Den 12. december kan du få syn for sagen, når Amager Bryghus viser den kolossale diversitet inden for hvad bryggere kalder juleøl.

Du skal blandt andet smage en kraftig, tørhumlet, hazy IPA – Yule Juice (6,5%). Perfekt til at rense ganen efter den fede julemad.

Endnu kraftigere bliver det med juleporteren Cherry Christmas (8,5%), der som navnet indikerer er brygget med et strejf af Amarena kirsebær. Rygtet vil vide, at 17 LIDL-butikker blev ryddet for Amarena for at øllen kunne blive lavet. Kirsebærrene giver et let strejf af frisk syrlighed, som gør øllen lidt mere kæk end dets kulsorte udseende indikerer.

Smagningen foregår i TorvehallerneKBH og præsenteres i samarbejde med ølfestivalen Copenhagen Beer Week. 


Du skal købe billet for at deltage i smagningen.
En billet koster 50 kr. Der er 25 pladser i alt. 

Smagningen foregår i Hal 2.



Adresse: TorvehallerneKBH, Frederiksborggade 21, 1360 København

Der er ingen billetter til salg i øjeblikket til denne event.