Smag på de jødiske køkkener

Præsenteres af Jødisk Informationscenter

Kom til madmarked på Krystalgade og oplev det mangfoldige jødiske køkken!

Jøder har boet i alle verdens lande, og til eventet slår vi et slag for kulturel diversitet ved at servere retter fra det mellemøstlige, nordafrikanske og europæiske køkken med alt fra hummus til bourekas og noget til den søde tand! For 50 kroner pr. ret kan du selv sammensætte din egen kulinariske oplevelse fra de jødiske verdenshjørner.

Man kan få indsigt i det jødiske køkkens mange facetter, deres betydninger og oprindelser på dagen. 

Man skal ikke købe billetter til arrangementet, men man kan på stedet købe retter til 50 kr. pr. ret.


Menu

Det er muligt at købe forskellige retter til markedet: 

Bourekas med svampe og kartofler  

Frikassé med tun, æg, matbucha og forskelligt grønt 

Hummus med brød, zhug, matbucha og andre toppings 

Æble kigel med syrlig creme fraiche  

Kold lemonade med mynte



Adresse: Jødisk Informationscenter, Krystalgade 12, 1172 København K

En del af Copenhagen Cooking

Arrangementet er en del af Copenhagen Cooking, en årligt tilbagevendende madfestival i København. I 10 dage fra den 20. – 29. august samler vi de absolut bedste kokke, restauranter, gastro-nørder, kulturinstitutioner og madfolk for at hylde hovedstadens madscene.

Følg Copenhagen Cooking her:
Facebook
Instagram
Nyhedsbrev

Der er ingen billetter til salg i øjeblikket til denne event.