Hvad er de særlige kendetegn ved olivenolier fra Provence? Hvilke smagsnoter gemmer sig i de gyldne dråber – og hvordan kan du kende forskel på en dårlig og en virkelig god olivenolie?
Til denne smagning guider Nina Vestmark Christiansen og Mikkel Toft Madsen fra Oliviers & Co jer gennem udvalgte ekstra jomfru olivenolier – med særligt fokus på olier fra Provence, årets venskabsregion ved Copenhagen Cooking 2025.
I lærer at smage på ekstra jomfru olivenolier, får indblik i, hvordan olivenolie bliver til, og hvordan olivensorter, terroir, modenhed og presning påvirker både smag og anvendelse i køkkenet. Arrangementet er sanseligt, nørdet og fuld af duften af Sydfrankrig.
Dine værter
Nina Vestmark Christiansen og Mikkel Toft Madsen driver delikatessebutikkerne Oliviers & Co på Gammel Kongevej,TorvehallerneKBH og webshoppen oliviersogco.dk. De er passionerede formidlere og specialister i ekstra jomfru olivenolie fra Provence og Middelhavsregionen, og har begge specialiseret sig i olivenolie, blandt andet på olivenolieskolen, ONAOO. Nina er desuden certificeret professionel olivenoliesmager, og sammen afholder de jævnligt smagninger med fokus på kvalitet, viden og den gode smag.
Provence er årets venskabsregion ved Copenhagen Cooking 2025 — kendt for sin solrige natur, rige madkultur og kærlighed til enkle, gode råvarer. Under festivalen bringer vi Provence til København med smage, dufte og stemninger fra Sydfrankrig.
Arrangementet er en del af Copenhagen Cooking, en årligt tilbagevendende madfestival i København. I 10 dage fra 15. – 24. august samler vi de absolut bedste kokke, restauranter, gastro-nørder, kulturinstitutioner og madfolk for at hylde hovedstadens madscene.
Følg Copenhagen Cooking her:
Facebook
Instagram
Nyhedsbrev