Kom og vær med, når Alexandra Bækgaard fra Easy Peasy fortæller om hvordan kontraster i smag og konsistens komplimenterer hinanden, og hvor let det er at få en masse smag banket ind i vegetarisk mad. For smager kød overhovedet særlig godt uden sovs?
Alt sammen mens Alexandra viser os hvordan, hun laver smagfulde bønner i broth med hjemmelavet fladbrød og labneh, chili, urtesalat og spæde grøntsager. Og sylt!
Din vært:
Alexandra Bækgaard er køkkenchef hos Easy Peacy, der dribler mellem catering, mode-events og frokostordning - og en kogebog! Hun er udlært fra Kong Hans Kælder og har været forbi bl.a. Le Sommelier og Baka D’ Busk.
“Jeg er vokset op på køkkenbordet og ser mad i alting. Mad er mit ultimative kærlighedssprog - jeg elsker, som jeg selv er blevet elsket. Mad er både nostalgi og nye oplevelser”
Grøntsager og bælgfrugter forever <3
En del af Kål & Ko
Eventet er en del af Kål & Ko, der er en del af Copenhagen Cookings program både på festivalpladsen og det generelle program. Kål & Ko har til formål at inspirere publikum til at bruge mejeri i det grønne køkken og udforske, hvordan mejeri kan bidrage med masser af masser og nuancer, når man laver retter med grønt og bælgfrugter.
Kål & Ko-projektet er støttet af ’Mælkeafgiftsfonden’.
Kål i fokus
Årets hovednavn på Copenhagen Cooking 2024 er kålen, og under overskriften Kålkærlighed får den en ubestridt hovedrolle i ambitionen om at gøre denne alsidige grøntsag endnu mere attraktiv.
Kålen er nemlig fuld af smag, økonomisk overkommelig, mættende, sprudlende af sundhed og både god for kroppen og klimaet – og så trives den i vores lokale klima. Se alle madevents med kålen i fokus her og køb årets kålplakat af Pine Cone Project her.
Læs mere om Årets hovednavn her.
MENU
Bønner i broth og hjemmelavet fladbrød med labneh, chili, urtesalat og spæde grøntsager og sylt
Eventet er en del af det åbne sceneprogram på festivalpladsen, hvor det er gratis at deltage. Billet er ikke nødvendig.
Arrangementet er en del af Copenhagen Cooking, en årligt tilbagevendende madfestival i København. I 10 dage fra den 16. – 25. august samler vi de absolut bedste kokke, restauranter, gastro-nørder, kulturinstitutioner og madfolk for at hylde hovedstadens madscene.
Følg Copenhagen Cooking her:
Facebook
Instagram
Nyhedsbrev
Eventet er en del af det åbne sceneprogram på festivalpladsen, hvor det er gratis at deltage. Billet er ikke nødvendig.
The event is part of the open stage programme at the festival site, which is free to attend. No ticket is required.