Vinsmagning med en 'håndholdt' vinmager

Præsenteres af L'Esprit du Vin

Madens Folkemøde byder i år på en helt særlig smagning og spændende foredrag med Rasmus Aamand Olesen, der dyrker naturvine på 4 hektar lige nord for Pyrenæerne omkring Collioure og Banyuls-sur-Mer.

Den talentfulde danske vinmager er også biolog og formår med sin forskerbaggrund at skabe håndholdte naturvine med udviklingspotentiale, karakter og præcision.

Det håndholdte går igen med etiketterne, der blot har en elastik om sig så man kan tage etiketten af og se Rasmus’ franske kusine Feliksa Petersens akvareller på bagsiden, og vinene hedder alle - ud over deres poetiske, individuelle navne - NÉNU (= født nøgen) med underteksten ’Vin de deux mains’ (= Rasmus’ to hænder) som udtalemæssigt lyder som ’Vin de demain’ (morgendagens vin).

På den unikke smagning får man mulighed for at smage fem af Rasmus' vine og samtidig høre historien om hans vinpassion:

Smagning af følgende vine fra NÉNU Vin de deux mains:

  • 'Lying in the Grass watching Clouds go by'
    Collioure Blanc - vin nature
  • 'Pink Ocean on a Mountain top'
    Vin de France - Rosé - vin nature
  • 'Le roi nu'
    Collioure - vin nature
  • 'La fleur d'un coeur de beurre'
    Collioure - vin nature
  • 'La cuvée de Claude'
    Collioure - vin nature



Adresse: Smagestuen på Madens Folkemøde, Søvej 10, 4930 Maribo

Der er ingen billetter til salg i øjeblikket til denne event.