Smørrebrødets Dag 2024

Præsenteres af Copenhagen Cooking 2024

Lørdag 24. august forvandles festivalpladsen til et sandt smørrebrødsmekka, når nogle af Danmarks mest anerkendte smørrebrødsrestauranter folder sig ud. Kom og vær med, når vi fejrer Smørrebrødets Dag 2024 – en dag dedikeret til denne velsmagende, danske kulturarv.

Smørrebrødets evige evolution gør det til en tidløs favorit overalt i landet. På dagen vil du opleve en fascinerende blanding af tradition og nyskabende tænkning, når toppen af dansk gastronomi præsenterer deres fortolkninger af smørrebrød. Fra klassisk til moderne – Smørrebrødets Dag 2024 byder på noget for enhver smag.

Årets restauranter

Billetten inkluderer seks stykker signatursmørrebrød (NB! stykkerne er halve stykker, men store nok til at mætte) og vores egen festivaløl lavet i samarbejde med Nørrebro Bryghus og flamske De Koninck.

Det praktiske
Billetten er gældende til den specifikke seating. Hver seating varer 1,5 time.

I tilfælde af regn...
Rykker vi i ly for regnen i nærheden af festivalpladsen. Du får i så fald direkte besked.

Kål i fokus
Årets hovednavn på Copenhagen Cooking 2024 er kålen, og under overskriften Kålkærlighed får den en ubestridt hovedrolle i ambitionen om at gøre denne alsidige grøntsag endnu mere attraktiv.

Kålen er nemlig fuld af smag, økonomisk overkommelig, mættende, sprudlende af sundhed og både god for kroppen og klimaet – og så trives den i vores lokale klima. Se alle madevents med kålen i fokus her og køb årets kålplakat af Pine Cone Project her.

Læs mere om Årets hovednavn her.



Adresse: Festivalpladsen, Flæsketorvet, 1711 København V

MENU

Restaurant Lola
BBQ gris med coleslaw, syltet jalapeños og sprødt kål

Restaurant Kronborg
Karrysild med sommersalat af spidskål, æbler, radiser og syltet blomkål

Christianshavns Færgecafé
Kaptajnens oksetatar rørt med hjemmelavet æblesnaps, serveret med kimchi på bl.a. kinakål, svampemayo og sprødt grønkål på toppen

Espehus Kro
Kartoffelmad med grillet kålpesto, surkål, gammelknas og fedtegrever

Pernille Vejrum (tidl. Bistro Boheme)
Knækbrød, broken æble gelé, honning, hasselnødder, sommertrøfler og Arla Unika Efterglød

Aamanns 1921
"Pålægschokolademad" med karamelliseret rødkål, blommer, misokaramel, brioche og chokolade fra Friis-Holm Chokolade


Der vil være mulighed for at tilkøbe hjemmelavet snaps. 

En del af Copenhagen Cooking

Arrangementet er en del af Copenhagen Cooking, en årligt tilbagevendende madfestival i København. I 10 dage fra den 16. – 25. august samler vi de absolut bedste kokke, restauranter, gastro-nørder, kulturinstitutioner og madfolk for at hylde hovedstadens madscene.

Følg Copenhagen Cooking her: 
Facebook
Instagram
Nyhedsbrev

Der er ingen billetter til salg i øjeblikket til denne event.