Smørrebrødets Dag Marked 2026!

Præsenteres af Copenhagen Cooking 2026

Pak tallerken og bestik hjemmefra, og kig forbi når Festivalpladsen i Kødbyen endnu engang forvandles til et sandt smørrebrødsparadis!

Til Smørrebrødets Dag 2026 samles nogle af landets mest anerkendte smørrebrødsrestauranter for at hylde den danske frokostklassiker med både traditionsrige favoritter og nye kreative fortolkninger.

Smørrebrødet lever i bedste velgående og begejstrer fortsat på tværs af generationer. På restauranter landet over mødes klassisk håndværk, sæsonens råvarer og moderne idéer i en kærlig hyldest til rugbrødet.

Festivalpladsen forvandles igen til et smørrebrødsmarked, hvor du med poletter kan smage dig gennem et væld af signaturserveringer fra alle stande.

Årets restauranter er:

Rørt
Christianshavns Færgecafé
Aamanns 1921
Judie
Restaurant Kronborg
Hallernes Smørrebrød x Morgendagens Madtalenter

Bæredygtigt fanget fisk på smørrebrødsmenuen
Smørrebrødets Dag 2026 præsenteres i samarbejde med AB Catering, BC Catering og INCO, som leverer dagens skånsomt fangede fisk.

Det praktiske
Smørrebrødsmarkedet er åbent fra kl. 11.00–15.00, og poletter købes på Festivalpladsen.

Medbring egen tallerken og bestik.

Bemærk, at billetprisen er eksklusiv billetgebyr.


MENU

HALLERNES SMØRREBRØD

- Æblesild – hjemmemarineret sild med æble, sennep og friske urter
- Æbleflæsk – confiteret svinebryst med æblekompot, bacon og bløde løg
- Gammeldags æblekage – fortolket som smørrebrød

JUDIE

- Skinke med italiensk salat
- Kartoffelmad – cremefraiche med sorte oliven, salvie og sprød kartoffel
- Rejesalat med æble, rugbrødscrumble og olivenolieemulsion

AAMANNS 1921

- Karrysild med æble og kogt æggesalat
- Koldrøget laks med æblechutney og peberrod
- Pålægschokolademad på brioche med æble- og pæremarmelade

RESTAURANT KRONBORG

- Årets Sild 2026 – gammeldags modnet sild marineret med æble, stjerneanis og fennikel. Serveret med æble-kaperskompot, syltede løg, sprød baconcrumble og peberrodscreme

RØRT

- Løgmad: knuste økologiske Ingrid-ærter med bagte løg, syltede løg og chimichurri på ristet rugbrød
- Blomkål & ost: bagt økologisk blomkål med ostecreme, trøffel, hasselnødder og persille
- Hønsemor: økologisk kylling og bagt selleri rørt med kartoffel- og blomkålsmayo, ristede løg og friske urter



Adresse: Markedspladsen på Festivalpladsen, Flæsketorvet 45, 1711 København V


lørdag 29. aug. 2026 kl. 11:00 - 15:00