Snaps og smørrebrød for begyndere

Præsenteres af Christianshavns Færgecafé

Snaps er meget mere end de små skarpe, de fleste danskere pligtskyldigt drikker til jul og påske. 

Christianshavns Færgecafé har de seneste år specialiseret sig i at lave hjemmelavede snapse, der passer til det klassiske, danske køkken som fx smørrebrød. Og denne aften introducerer de dig til snapsens forunderlige verden. Glæd dig til blomster- og urtesnapse, nøddesnapse og frugtsnapse og hør om, hvorfor snapsen ikke kun er til silden, men lige så gerne går til ost eller dessert.

Du får serveret fem forskellige mindre stykker klassisk smørrebrød med fem udvalgte snapse. Arrangementet er for snapsenybegyndere, men trænede snapseelskere er selvfølgelig også velkomne.



Adresse: Christianshavns Færgecafé , Strandgade 50 , 1401 København K

Læs mere på: https://www.copenhagencooking.dk/program/
Der er ingen billetter til salg i øjeblikket til denne event.