Spis din by: Sanketur og madlavning med unge fra ØsterGRO

Præsenteres af FRAK og ØsterGro

Oplev Østerbros bynatur fra en side du måske ikke har set den før. Tag børn og bedste venner med på sanketur.

Vi skal om fredagen sanke vilde urter - mere populært kendt som 'ukrudt' - i de små og større naturlommer på Østerbro. Vi sanker i halvanden time og går max 3 km. Det præcise mødested får du efter tilmelding.

Om lørdagen mødes vi på taget af ØsterGro/Gro Spiseri. Her skal vi på cirka 3 timer tilberede de sankede vilde planter fra dagen før. Vi kombinerer det såkaldte ukrudt med noget af det, som dyrkes på ØsterGros tag, og laver en lækker menu, som vi spiser med udsigt til hele byen.

Begge arrangementer faciliteres af unge fra Østerbro, som har haft et sommerferiejob med at producere Ukrudtbrus hos FRAK.

Vær opmærksom på, at denne event foregår over to dage. Du kan deltage i den ene dag eller begge dage.

Eventen er gratis, men kræver tilmelding.



Adresse: FRAK og ØsterGro, Æbleøgade 4, 2100 Østerbro

En del af Copenhagen Cooking

Arrangementet er en del af Copenhagen Cooking, en årligt tilbagevendende madfestival i København. I 10 dage fra den 18. – 27. august samler vi de absolut bedste kokke, restauranter, gastro-nørder, kulturinstitutioner og madfolk for at hylde hovedstadens madscene.

Følg Copenhagen Cooking her:
Facebook
Instagram
Nyhedsbrev

Der er ingen billetter til salg i øjeblikket til denne event.