Spis med på Ørestad Plejecenter - et plejehjem for kunst og kultur

Præsenteres af Københavns Kommune

Når Ørestad Plejecenter åbner dørene til middag i caféen, har beboerne været med til at bestemme menuen. 

I anledning af madfestivalen Spis med i vores køkkener kan du onsdag 2. april 2025 glæde dig til en middag med klassiske retter, der har fået et klima-twist.

Beboerne er nysgerrige på at smage nye varianter af velkendte retter, og derfor er bælgfrugter og grønne råvarer en naturlig del af køkkenets madlavning – for eksempel bælgfrugter i franskbrødet eller som jævning i suppen.

Forstander Mie og køkkenleder Irene byder velkommen sammen med beboere og personale. Aftenen bliver en kombination af velsmagende mad, hyggeligt samvær og et indblik i dagligdagen på et af Københavns Kommunes profilplejehjem.

Ørestad Plejecenter ligger i en af Københavns nyeste bydele, Ørestad Syd, tæt på det naturskønne Kalvebod Fælled. Selve bygningen er inspireret af områdets kunstneriske arv med gader opkaldt efter Richard Mortensen, Else Alfelt, Asger Jorn og Robert Jakobsen.

Velkommen indenfor hos Ørestad Plejecenter!

Menu 

Hovedret:
Klimavenlige frikadeller serveret med kartoffeltærte med porre og rødløg, kold urtesovs samt en fyldig salat med kål, rodfrugter og edamamebønner

Dessert:
Bagte rabarber med Anicia-linser og vaniljeskyr

Aftenens program
Arrangementet starter 17.30 og varer to timer med middag og indslag.

Kl. 17.30 - Ankomst og velkomst
Kl. 18.00 - Middag 
Kl. 19.30 - Tak for i aften

Om Ørestad Plejecenter 
Ørestad Plejecenter er et profilplejehjem med fokus på kunst og kultur. Her skaber køkkenet velsmagende måltider med fokus på bæredygtighed og velsmag, mens beboerne nyder en hverdag fyldt med kreativt samvær. Plejecentret ligger i Ørestad Syd og er inspireret af områdets kunstneriske arv med gader opkaldt efter danske kunstnere. 



Adresse: Asger Jorns Allé 5 2300 København S

Læs mere på: www.maaltider.kk.dk/spismed

Spis med i vores køkkener

Spis med i vores køkkener er madfestivalen, hvor Københavns offentlige køkkener åbner dørene og inviterer dig indenfor.

Fra 24. marts – 11. april 2025 og igen i august under Copenhagen Cooking kan du opleve, hvordan maden i kommunens skoler, plejehjem og sociale tilbud smager, når otte institutioner byder på middag.

Bag måltiderne står dygtige og dedikerede køkkenmedarbejdere, der hver dag sørger for sund og grøn mad. Ambitionen? At gøre København til en sund og bæredygtig madby.

Læs mere om Mad- og Måltidsstrategien her.

Der er ingen billetter til salg i øjeblikket til denne event.