I anledning af madfestivalen Spis med i vores køkkener åbner Ungehus CPH eksklusivt sine dører og inviterer dig på middag. Her kan du opleve, hvordan nærende og tilpassede måltider kan være en kilde til fællesskab og samtidig give idéer til madlavning i hverdagen.
Ungehus CPH er mere end bare et sted at spise. Det er et mødested for unge mellem 18-34 år, hvor mad og fællesskab går hånd i hånd. Her tager køkkenet særlige hensyn til både kødspisere, veganere og vegetarer – og sikrer, at alle kan nyde et godt måltid.
I køkkenet står Marianne og hendes team, som har fokus på nemme, nærende og smagfulde retter, der er lige til at lave derhjemme. Med omtanke og fleksibilitet bliver både frokost og aftensmad tilpasset forskellige behov, så alle føler sig velkomne.
Tirsdag 25. marts 2025 inviterer Ungehus CPH dig til en middag, hvor du kan møde Marianne og hendes team, høre om deres arbejde med unge og få indblik i, hvordan måltider kan styrke både sundhed og socialt samvær for psykisk sårbare unge.
Velkommen til Ungehus CPH!
Menu
Forret:
Butternut Squash suppe med hjemmebagt brød
Hovedret:
Afrikansk gryderet med harissagrillet kylling eller stegt tofu.
Snack:
Hindbærkugler
Aftenens program
Arrangementet starter 17.30 og varer to timer med middag og indslag.
Kl. 17.30 - Ankomst og velkomst
Kl. 18.00 - Middag
Kl. 19.30 - Tak for i aften
Om Ungehus CPH
Ungehus CPH er et trygt mødested for psykisk sårbare unge i alderen 18 - 34 år. Her er fokus på fællesskab, støtte og aktiviteter, der kan fremme trivsel og personlig udvikling. Køkkenet spiller en vigtig rolle i at skabe sunde rammer og inspirere de unge til at lave mad, der styrker deres hverdag.
Spis med i vores køkkener er madfestivalen, hvor Københavns offentlige køkkener åbner dørene og inviterer dig indenfor.
Fra 24. marts – 11. april 2025 og igen i august under Copenhagen Cooking kan du opleve, hvordan maden i kommunens skoler, plejehjem og sociale tilbud smager, når otte institutioner byder på middag.
Bag måltiderne står dygtige og dedikerede køkkenmedarbejdere, der hver dag sørger for sund og grøn mad. Ambitionen? At gøre København til en sund og bæredygtig madby.
Læs mere om Mad- og Måltidsstrategien her.