Kom med til Syrlig Cider Festival - en ny festival i København, der samler nogle af de bedste danske producenter, der laver naturlig cider og frugtvin. Kvaliteten hos de danske ciderproducenter er tårnhøj. Vi laver faktisk noget af verdens bedste naturlige cider - lige her i Danmark. Oplev og smag på de danske, syrlige safter, når vi samler 15 danske producenter under ét tag i det københavnske Nordvest, lørdag d. 24. august.
Dine værter:
Christian (Gemmemost) og Kristoffer (Ciderrevolution) har hver især de sidste mange år arbejdet med at fremme cider i Danmark. Christian har en baggrund hos Holm Cider- og Vinbar og er i dag producenten bag det naturlige cider og frugtvins-projekt, Gemmemost. Kristoffer er manden bag Ciderrevolution - butik, importør og producent af rigtig cider. Hvis der er noget, der rør på sig på den danske ciderscene, er Kristoffer formentlig indblandet.
Ciderrevolutions Instagram
Gemmemosts Instagram
Det praktiske:
Der kan købes billet til 1 ud 3 heats mellem kl. 13.00-20.00:
13.00-16.00
15.00-18.00
17.00-20.00
Du får udleveret et smageglas ved forevisning af billet.
Partnere:
Syrlig Cider Festival arrangeres af Ciderrevolution og Gemmemost i samarbejde med Copenhagen Cooking.
Arrangementet er en del af Copenhagen Cooking, en årligt tilbagevendende madfestival i København. I 10 dage fra den 16. – 25. august samler vi de absolut bedste kokke, restauranter, gastro-nørder, kulturinstitutioner og madfolk for at hylde hovedstadens madscene.
Følg Copenhagen Cooking her:
Facebook
Instagram
Nyhedsbrev