The Backroom Beer Feast: Hanzo X Crafted By X De Ølglade Damers Klub

Præsenteres af Madklubben

The Backroom Beer Feast er en lille, eksklusiv hyldest til det asiatiske køkken, til specialbryg og til kvinder, der bryder med forestillingen om, at øl er en mandeting. 25 glade gæster samles til et festmåltid hos Restaurant Hanzo på Værnedamsvej, som kréerer 12 forskellige retter serveret til deling i fire heats. Vi spiser i det ”hemmelige” rum i den gamle køleboks, som man skal gennem køkkenet for at finde - præcis som i Fjernøsten, hvor de bedste madoplevelser ofte findes i snoede gyder og halvgemte baglokaler. Brygmester Jon fra Crafted By præsenterer de tre øl, det lille bryggeri under Carlsberg har udviklet til Hanzo: ”Golden Lotus”, ”Spiced Gong” og ”5th Element”. De Ølglade Damers Klub er aftenens værter, og vil – foruden at fortælle om sammenhængen mellem asiatisk mad og øl – byde velkommen med en særlig cocktail baseret på deres ”K Vinder”-øl med noter af hibiscus og chili. Den er naturligvis også skabt af de gode folk fra Crafted By.

Prisen inkluderer 12 retters middag, en øl-cocktail og tre øl.



Adresse: Hanzo, Værnedamsvej 14, 1619 København V

Der er ingen billetter til salg i øjeblikket til denne event.