The Unofficial Copenhagen Taco Championship 2018

Præsenteres af Byhaven Pumpehuset

Byhaven - Pumpehuset åbner porten til det første uofficielle københavnermesterskab i en af kogekunstens allerfineste discipliner: Taco i mund. 
5 kokke, 5 tacos, 5 drink pairings = 5 store oplevelser.
Når street food-bølgen engang er rullet videre, og den sidste foodtruck har forladt København, står vi heldigvis tilbage med udbredelsen af Mellemamerikas svar på det danske smørrebrød: Majspandekage med fyld aka en taco. Den ultimative servering, der modsat smørrebrødet giver rum for eksperimenter, tilføjelser, condiments og ikke mindst: krydderier kraftigere end peberrod! 
Vi har inviteret fem af byens stærkeste kokkekort til at give deres bedste take på serveringen. Til daglig huserer de på danske og internationale toprestauranter, men om natten fylder de munden med tacos. Denne aften kæmper de om publikums gunst, når Københavnermesterskabet i Taco for første gang løber af stablen i et “people’s choice”-format uden et fast taco-dogme. Kokkene har fået 100% frie hænder til at servere netop deres fortolkning af retten, så mon ikke vi skal hele verden rundt på en taco?
De 100 gæster deles op i fem grupper af 20 personer. Hver gruppe skal igennem fem sessions med de fem kokke. Til hver servering præsenteres desuden en drink, der matcher kokkens take på tacoen. Til sidst indsamles scorekort, og vinderen af Københavnermesterskabet 2018 vil blive hyldet.

 

 



Adresse: Byhaven Pumpehuset, Studiestræde 52, 1554 Copenhagen V

Der er ingen billetter til salg i øjeblikket til denne event.