Bastard under Broen
Præsenteres af Rosforth & Rosforth, Copenhagen Cooking & Food Festival og Visit Sweden
8.-10. august kommer svenske Bastard til København for til at lave en tre-dags restaurant sammen med vinhandlen Rosforth & Rosforth.
Her vil chefkok Andreas Dahlberg fylde langbordene med hvad han selv beskriver som ”moderne europæisk husmandskost” lavet på de allerbedste råvarer fra Øresundsregionen - selvfølgelig i selskab med butikkens saftige naturvine. Forvent serveringer der er enkle og nede på jorden, men smag der er helt i top.
I løbet af august får Rosforth & Rosforth besøg af flere af deres venner og samarbejdspartnere fra Skåne, som af tre omgange omdanner de bare brosten langs kanalen til svenske pop-up restauranter. Projektet er lavet i samarbejde med Visit Sweden, der gerne vil byde københavnerne på en smagsprøve på nogle af de store spiseoplevelser, der findes lige på den anden side af Øresund – denne gang i et helt særligt setting under den smukke, gamle Knippelsbro i hjertet af København.
Foto: Per-Anders Jörgensen
Adresse: Knippelsbrogade 10, 1409 København K