Søndag den 28. august får du en unik mulighed for at komme med til endnu en ikonisk langbordsmiddag midt i København, når Copenhagen Cooking og TorvehallerneKBH inviterer til Den Store Søndagsfrokost "Torvet Rundt".
Den nyistandsatte Vendersgade, der forbinder Festivalpladsen ved Israels Plads og TorvehallerneKBH, danner ramme om vores hyggelige, uhøjtidelige og lækre langbordsfrokost på denne højhellige søndag.
Arrangementet markerer festivalens officielle afslutning og vi er særlig glade for, at det lykkedes at gå sammen med vores gode venner fra TorvehallerneKBH.
Så sæt dig til rette og bliv inspireret på denne gastronomiske rundrejse i det mangfoldige, kulinariske univers, som TorvehallerneKBH har at byde på.
Inkluderet i prisen er, ud over menuen, en dåse af vores festivaløl Københavner Ale samt et flot Jacobsen glas. Øllen kan byttes til en vand på dagen.
Læs mere om menuen fra torvets stadeholdere
Empanada med chimmichurri
Røgede danske muslinger med urter og kartoffelemulsion
Grillet kulmule med salat
Osteservering
Blomkålscheviche tostada
Økologisk rødgrød
Chokoladehapser og kaffe
Læs mere om menuen i teksten til højre
Arrangementet er en del af Copenhagen Cooking, en årligt tilbagevendende madfestival i København. I 10 dage fra den 18. – 27. august samler vi de absolut bedste kokke, restauranter, gastro-nørder, kulturinstitutioner og madfolk for at hylde hovedstadens madscene.
Følg Copenhagen Cooking her:
Facebook
Instagram
Nyhedsbrev