DoMore's Rooftop Langbordsmiddag

Præsenteres af DoMore

Tag plads ved langbordet og vær med til en unik middag på tagterrassen hos DoMore på toppen af Dybbølsbro. Vi inviterer til en stemningsfuld “Scandirabian” langbordsmiddag med en smagfuld, vegetarisk mezze-menu inspireret af mødet mellem Mellemøsten og Skandinavien.

I anledning af Copenhagen Cooking er der særligt fokus på råvaren løg, som får lov at skinne i alle sine former.

Middagen er en hyldest til det nære fællesskab og den bæredygtige udvikling – og hvad er mere nærliggende end at dele et økologisk måltid med sine naboer? Kom og oplev, hvordan mad kan bringe mennesker sammen på tværs, og hvordan du som gæst kan være med til at gøre en forskel – en bid ad gangen.

Din vært
DoMore er meget mere end et spisested. Vi er et økologisk guldmærket, bæredygtigt, fællesskabsdrevet hus, hvor mad og mennesker mødes. Vores daglige arbejde handler om at skabe plads og perspektiv for mennesker med forskellige baggrunde, og vores gæster er en aktiv del af den sociale forandring.

I tilfælde af dårligt vejr ...
Flyttes arrangementet indenfor i DoMores lokaler.

Find vej til DoMore
DoMore ligger oven på IKEA. Brug elevatoren eller trapperne fra Carsten Niebuhrs Gade eller via dækket ved Dybbølsbro.

Bemærk billetprisen er eksklusiv billetgebyr.

 


MEZZE-MENU

Surdejsfladbrød med confiteret hvidløg
Salt/syltet perleløg
"kebab" spyd med grillet løg
Bagte og fyldte salatløg
Pilaf med forårsløg
Salat med rødløg, tomat, persille og sumak
Musakhan med løg og svampe

Det er muligt at tilkøbe drikkevarer fra baren



Adresse: DoMore, Dybbølsbro 4, 1577 København V

En del af Copenhagen Cooking

Arrangementet er en del af Copenhagen Cooking, en årligt tilbagevendende madfestival i København. I 10 dage fra 15. – 24. august samler vi de absolut bedste kokke, restauranter, gastro-nørder, kulturinstitutioner og madfolk for at hylde hovedstadens madscene.

Følg Copenhagen Cooking her: 
Facebook
Instagram
Nyhedsbrev

fredag 15. aug. 2025 kl. 18:00 - 21:00
Eventet vil foregå udenfor, så husk at tage tøj på, der passer til vejret.
á 295,00 kr.
+ 23,00 kr.




Giv denne event som gave, hvor modtageren selv kan vælge dato og billetter.
Du bestemmer beløbet.

Køb gavekort »