En eksklusiv aften med bæredygtig gastronomi: STUDIO x Souvenir restaurantsamarbejde

Præsenteres af STUDIO x Souvenir

Velkommen til en unik gastronomisk oplevelse! 

Danske michelinstjerne Christoffer Sørensen fra STUDIO og den anerkendte grønne michelinstjernevinder Vilhjalmur Sigurdarson fra Souvenir i Gent i det nordlige Belgien har forenet kræfterne og skabt en middag, hvor kreativitet og bæredygtighed går hånd i hånd for at skabe en uforglemmelig kulinarisk oplevelse.

Begge restauranter deler en stærk passion for bæredygtig gastronomi og avantgarde sæsonbestemt madlavning, hvilket vil være det gennemgående tema for aftenen. Derfor har lækre friske grøntsager hovedrollen i menuen, som dog også vil indeholde udsøgte retter med kød og fisk.

Igennem aftenen vil man blive taget igennem en symfoni af lækre serveringer fra de to mesterkokke, og aftenens forløb styres af hovmester Joke Michiel, som er en af GOESTING-ambassadørerne fra Flandern - og desuden gift med kokken Vilhjalmur Sigurdarson.

Dine værter
Restaurant STUDIO er kendt for sin innovative tilgang til madlavning og sit fokus på bæredygtighed. Restauranten har til huse i Carlsberg Byen og tilbyder en moderne skandinavisk madoplevelse. Læs mere om STUDIO her.

Restaurant Souvenir er beliggende i hjertet af Gent i Flandern, og fokuserer på lokal og sæsonbestemt mad. Med en filosofi om at reducere madspild og bruge bæredygtige ingredienser, har Souvenir skabt sig et stærkt navn inden for gastronomien. Læs mere om Souvenir her 

Menuen inkluderer ikke drikkevarer - det købes seperat.



Adresse: STUDIO, Paulas Passage 5, Carlsbergbyen

MENU

I løbet af aftenen vil gæsterne blive taget igennem 12 serveringer skabt i samspil mellem de to stjernekokke

En del af Copenhagen Cooking

Arrangementet er en del af Copenhagen Cooking, en årligt tilbagevendende madfestival i København. I 10 dage fra den 16. – 25. august samler vi de absolut bedste kokke, restauranter, gastro-nørder, kulturinstitutioner og madfolk for at hylde hovedstadens madscene.

Følg Copenhagen Cooking her: 
Facebook
Instagram
Nyhedsbrev

Der er ingen billetter til salg i øjeblikket til denne event.