Hvordan laver man ost? Hvorfor kan noget så simpelt som syrnet mælk se, dufte og smage vidt forskelligt, alt afhængigt af om det kommer fra Alperne eller Pyrenæerne? Bliv klogere på ost med Ma Poules franske osteskole. På osteskolen vil du blive præsenteret for fire forskellige oste og få de fascinerende historier bag dem. Vi skal diskutere, hvorfor de små producenter, der har lavet ost i generationer, kæmper en hård kamp for at overleve, og har svært ved at videreføre deres håndværk i en globaliseret verden. Vi vil også trække paralleller til dansk osteproduktion og udveksle erfaringer mellem de to lande.
Og så skal vi selvfølgelig smage på ostene og lære, hvad der kendetegner de forskellige oste, og hvordan man beskriver smagen.
Dine værter
Hos Ma Poule i TorvehallerneKBH, bugner disken med franske delikatesser, heriblandt friske skinker, pølser, oste, pateer fra Frankrig og meget mere. Det franske stade er drevet af en passion for fransk gastronomi og ønsket om at dele den med København.
MENU
Menuen inkluderer en ostetallerken med forskellige franske oste samt et glas vin eller anden drik.
PRAKTISK INFORMATION
Arrangementet foregår i et telt udenfor på torvepladsen, så klæd dig efter vejret.
Arrangementet er en del af Copenhagen Cooking, en årligt tilbagevendende madfestival i København. I 10 dage fra den 16. – 25. august samler vi de absolut bedste kokke, restauranter, gastro-nørder, kulturinstitutioner og madfolk for at hylde hovedstadens madscene.
Følg Copenhagen Cooking her:
Facebook
Instagram
Nyhedsbrev