Frederiksberg Høstfest: Bjørnekælderen x Darios Truffles & Mark Hermann Chocolate

Præsenteres af Copenhagen Cooking 2024

Dine værter
På Frederiksberg Allé 55 ligger Bjørnekælderen v. Mads Dalsborg, som igen i år er vært ved Frederiksberg Høstfest. Med langbordet placeret direkte foran den historiske restaurant vil Bjørnekælderen som altid kreere en fantastisk menu.

Bjørnekælderen på Frederiksberg Allé åbnede i 2021 med køkkenchef Mads Dalsborg i spidsen. Mads, der tidligere har været køkkenchef og medejer af Mondän og efterfølgende køkkenchef på Bistro Panpan i ZOO, har med resten af holdet skabt en restaurant med udgangspunkt i det klassiske, franske køkken tilført et væld af nordiske råvarer. I 2022 og igen i 2023 fik restauranten tildelt den eftertragtede Bib Gourmand af Michelinguiden. Et prædikat der vidner om restaurantens tårnhøje niveau.

Instagram
Facebook

Darios Truffles blev etableret i 2017 og leverer friske, højkvalitets trøfler til det nordiske marked. Virksomheden prioriterer kvalitet, pålidelighed og fremragende kundeservice. Ved at samarbejde tæt med velrenommerede partnere sikres det, at hver trøffel opfylder strenge kvalitetsstandarder. Darios Truffles' mål er at berige kundernes kulinariske oplevelser med luksuriøse og smagfulde trøfler.

Mark Hermann Chocolate blev etableret i 2019 og leverer håndlavede, økologiske chokoladeprodukter til det danske marked. Virksomheden, ledet af Mark Hermann, sætter en høj standard for bæredygtighed og kvalitet, idet de kun bruger chokolade uden lecithin og vanilje og prioriterer økologiske ingredienser. Mark Hermann Chocolates mål er at berige kundernes sanseoplevelser med deres unikke, smukt designede chokolader, der kombinerer klassiske smagsprofiler med visuelle indtryk.

Det praktiske
Du skal selv medbringe tallerken, bestik og glas. Vi sørger for både øl- og vinbarer på Alléen. Du kommer til at sidde ved den restaurant, du køber billet til, så husk at købe billetter til samme restaurant, hvis I gerne vil sidde flere sammen. Vi mødes fra kl. 17.00, og kl. 18.00 sætter vi os alle til bords. Kl. 21.00 siger vi tak for mad og på gensyn næste år.

Il Fornaio sørger for håndlavet Primitivo surdejsbrød til bordet, og prisvindende økologisk extra jomfruolivenolie til at dyppe brødet i.

Oatly serverer lækre cortado'er og chokolademælk i slutningen af middagen. 

I tilfælde af regn...
Flyttes arrangementet i ly for regnen. Beslutningen træffes tre dage før og du får i så fald direkte besked.

Partnere
Frederiksberg Høstfest er et partnerskab mellem Frederiksberg Kommune og Copenhagen Cooking.

Kål i fokus
Årets hovednavn på Copenhagen Cooking 2024 er kålen, og under overskriften Kålkærlighed får den en ubestridt hovedrolle i ambitionen om at gøre denne alsidige grøntsag endnu mere attraktiv.

Kålen er nemlig fuld af smag, økonomisk overkommelig, mættende, sprudlende af sundhed og både god for kroppen og klimaet – og så trives den i vores lokale klima. Se alle madevents med kålen i fokus her og køb årets kålplakat af Pine Cone Project her.

Læs mere om Årets hovednavn her.




Adresse: Frederiksberg Allé, 2000 Frederiksberg, Danmark

MENU

Forret
Makrel med koriander, syrnet fløde og agurk

Hovedret
Unghane med kål, nye kartofler, hønsefumé og trøfler fra Dario Truffles

Dessert
Rød grød m. fløde, hvid chokolade og Yuzu fra Mark Hermann chocolate

NYHED – Høstmenu til børn fra Haver til Maver

Som noget nyt i år tilbyder Haver til Maver en gør-det-selv børnemenu, som I kan tage med til Høstfesten! Brug ventetiden før middagen på Frederiksberg Allé til at lave mad med hele familien i Haver til Mavers udekøkken i deres fantastiske skolehaveunivers i Frederiksberg Have.

Sammen med et par af Haver til Mavers dygtige kokke bliver I guidet igennem tilberedelsen af et lækkert, børnevenligt grønt måltid med særlig fokus på kål. Hele familien kan deltage i madlavningen.

Bagefter kan måltidet tages med til Høstfesten og nydes i ladcyklen eller på et picnictæppe på alléen, mens far og mor nyder en lækker 3-retters høstmenu ved langbordet. Husk at medbringe egne to go-bøtter og service.

Hent jeres billetter til 100 kr. + billetgebyr her. Bemærk, at I kun skal købe billetter til det antal måltider, I vil tilberede. Hvis forældrene ikke spiser med, så køb kun billetter til børnene.

Du kan også besøge Haver til Mavers skolehave og lave mad med hele familien søndag 18. august til frokost eller aftensmad.

Haver til Maver driver gastronomiske skolehaver, hvor alle 4. og 5. klasser fra skolerne på Frederiksberg deltager i en skolehavesæson hvert år. Her lærer de om vejen fra jord til bord til jord og at lave skønne grønne retter af de grøntsager, de selv har dyrket.

En del af Copenhagen Cooking

Arrangementet er en del af Copenhagen Cooking, en årligt tilbagevendende madfestival i København. I 10 dage fra den 16. – 25. august samler vi de absolut bedste kokke, restauranter, gastro-nørder, kulturinstitutioner og madfolk for at hylde hovedstadens madscene.

Følg Copenhagen Cooking her: 
Facebook
Instagram
Nyhedsbrev

Der er ingen billetter til salg i øjeblikket til denne event.