Hjemme hos Dessertdragen

Præsenteres af Dessertdragens Kageværksted

Der er ekstra forkælelse og søde overraskelser på menuen, når konditor Nanna Pörtner inviterer til en hyggelig eftermiddag i sit eventyrlige konditori: Dessertdragens Kageværksted.

Sid med på gaden, eller i butikken, når der dækkes op til kage. Nanna Pörtner er en af byens mest originale konditorer, og i sit lille kageværksted i den hyggelige Sankt Peders Stræde tryller hun med smage og farver på nye og overraskende måder. Denne eftermiddag kan du tage plads ved det veldækkede kagebord og nyde alskens søde sager med blandt andet bær fra Rokkedyssegård og smukke spiselige blomster. Til at ledsage de søde sager er der hjemmelavet saft og iste fra Palais des Thés.

Dessertdragens Kageværksted er både konditorværksted og –butik, hvor Nanna Pörtner laver konditorkager efter alle kunstens regler. Hun har tidligere kreeret søde desserter i køkkenerne på både D’Angleterre og Krogs Fiskerestaurant, inden hun for 16 år siden åbnede sit eget kageværksted i Indre København. Nanna Pörtner har desuden medvirket i programmet ”Jul i Konditoriet” på TV 2.

Der kan desværre ikke tages hensyn til allergener til dette arrangement.


Menu

Et udvalg af Nanna's fantastiske kager - vi lover du kommer mæt hjem



Adresse: Dessertdragens Kageværksted, Sankt Peders Stræde 26, 1453 København

En del af Copenhagen Cooking

Arrangementet er en del af Copenhagen Cooking, en årligt tilbagevendende madfestival i København. I 10 dage fra den 18. – 27. august samler vi de absolut bedste kokke, restauranter, gastro-nørder, kulturinstitutioner og madfolk for at hylde hovedstadens madscene.

Følg Copenhagen Cooking her:
Facebook
Instagram
Nyhedsbrev

Der er ingen billetter til salg i øjeblikket til denne event.