Velkommen til Mama’s Gyldne Spisestue – en aften fyldt med smag, varme og nærvær.
For fjerde år i træk åbner Mama sit hjem og inviterer dig med til bords – ikke bare for at spise, men for at opleve. Her bliver linser, bønner og grøntsager forvandlet til farverige retter med dybde, kant og kærlighed – fra bløde og cremede daals til sprøde snacks med masser af bid.
Du får ikke bare en middag, men en sanselig rejse ind i det vegetariske køkken fra Punjab – et køkken, hvor hver ingrediens bliver behandlet med respekt og omhu.
Omkring Mamas bord er der plads til både nysgerrighed og samtaler. Du ser maden tage form lige foran dig, og måske deler Mama et par af sine hemmelige tricks undervejs. For i Mamas verden er gæsten en gave – og den følelse mærker du fra det øjeblik, du træder ind.
Din vært
Mit navn er Una – en passioneret foodie – og sammen med min mor, Rubina, bedre kendt som Mama fra Mamasdaal, spreder vi daal-glæde i Danmark.
Mamasdaal begyndte som en joke: Mama plejede at sige, at hun gerne ville have en pølsevogn på Nørrebro og sælge daal chawal – daal med ris – den ultimative comfort food, hvor hun kommer fra. Hendes familie og venner grinede af idéen, men som man siger: bag enhver joke gemmer der sig et gran af sandhed. For selvom det aldrig blev til en pølsevogn, blev det til noget meget større, end vi nogensinde havde turdet drømme om.
Vi debuterede ved Street Food om Søerne i 2022 og endte i top 3 til publikumsprisen. Kort efter blev vi finalister ved DM i Street Food – igen i top 3 både blandt publikum og jury. Senere det år lagde selveste Claus Meyer vejen forbi Mamas gyldne spisestue i Hvidovre, hvor vi afholder Home Dining i weekenderne. Stolen, han sad på, hedder nu Claus. Han åbnede dørene for Mama, som i dag underviser i sit køkken hos Meyers Madhus.
Men Mama stoppede ikke der. I 2024 vandt hun Sol over Gudhjems Produktpris for sin hjemmelavede æblechutney – lavet på æbler fra hendes egen have. Og det var under et besøg fra madredaktør Mette Mølbak fra Politiken, at drømmen om en kogebog for alvor tog form. Over en skål daal delte vi vores vision – og kort tid efter blev vi sat i kontakt med Muusmann Forlag.
Nu er vi i fuld gang med Mamas første kogebog, som udkommer denne sommer.
mamasdaal.dk
Instagram
Ekstra info
Bemærk at billetprisen er eksklusiv billetgebyr.
Mama serverer en tasting-menu bestående af 4 retter
Pakora – sprøde friturestegte godbidder lavet af kikærtemel, spinat og løg, serveret med en frisk mynte-koriander chutney
Daal Makhni – en udsøgt linseret med maash og channa daal, hvor fløjlsbløde linser kombineres med krydrede aromaer, der tilsammen fortæller en historie om indisk madkunst
Sabzi Pilao med Raita – en festlig pilafret med farverige grøntsager og kikærter, der harmonerer perfekt med en kølende og cremet raita
Sawaiyan med Kulfi is – en kølende dessert med silkebløde vermicelli i en sød og cremet mælkeblanding med masser af mandler. Serveres med Kulfi is og pistacienødder på toppen
Arrangementet er en del af Copenhagen Cooking, en årligt tilbagevendende madfestival i København. I 10 dage fra 15. – 24. august samler vi de absolut bedste kokke, restauranter, gastro-nørder, kulturinstitutioner og madfolk for at hylde hovedstadens madscene.
Følg Copenhagen Cooking her:
Facebook
Instagram
Nyhedsbrev