Inspireret af tidens strømninger af kinesisk arkitektur i Europa, byggede Kong Frederik d. VI i 1802 et kinesisk tehus og en kinesisk ø i Frederiksberghave. Små 200 år efter, ses de i dag som noget af det smukkeste og mest ikoniske for Frederiksberg – og nu får du chancen for at opleve det i en helt unik pakke.
Det sker, når Vesterbro-restauranten Hot Pot Republic og Slots- og Kulturstyrelsen holder en autentisk, kinesisk kulturfestival i den gamle have.
Her vil du opleve en helt unik hot pot pop-up, hvor Frederiksberg Haves smukke omgivelser komplimenteres af den asiatiske hot pot spise med kinesisk street food, kinesisk øl og vin samt en koncert med orkesteret fra Music Confucius Instituttet, der spiller klassisk, kinesisk musik. Her har nysgerrige sjæle også mulighed for at prøve de traditionelle kinesiske instrumenter efter koncerten.
Billetten inkluderer:
13:30- 15:30 Hot Pot (Vegetar menu er ikke tilgængelig)
Music Confucius Institute på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium
Du har mulighed for prøve de traditionelle kinesiske instrumenter efter koncerten.
Hvad er hot pot?
Hot pot er en udpræget social spiseform. Med en dampende suppe på midten af bordet, tilbereder du og dine nærmeste de friske, asiatiske ingredienser i suppen, og sammen skaber i både minder og måltid.