Kål i børnehøjde

Præsenteres af Børnemuseet

Bliver der rynket på næsen, når der er kål på menuen derhjemme? Det vil Børnemuseet gerne ændre på, når de inviterer til workshop om og med kål for de mindste.

Børnemuseet åbner i forbindelse med Copenhagen Cooking dørene til en masse sjove madoplevelser! I år går Børnemuseet nye veje. De går nemlig i kål!

Kom og smag på grønkålschips, lav kåldeller med kålremo eller vær med til at lave dine egne kålcupcakes. Kål er en overset superfood og noget af det sundeste, du kan sætte tænderne i. Børnemuseet slår et slag for kålen og gør børnene en smule klogere på de forunderlige kål.

Når børnene har lavet maden, spiser vi sammen.

Bemærk at prisen nedenfor er eksklusiv billetgebyr.


Anbefalet alder: 6-12 år



Adresse: Børnemuseet, Svanholmsvej 3A, 1905 Frederiksberg

En del af Copenhagen Cooking

Arrangementet er en del af Copenhagen Cooking, en årligt tilbagevendende madfestival i København. I 10 dage fra den 18. – 27. august samler vi de absolut bedste kokke, restauranter, gastro-nørder, kulturinstitutioner og madfolk for at hylde hovedstadens madscene.

Følg Copenhagen Cooking her:
Facebook
Instagram
Nyhedsbrev

Der er ingen billetter til salg i øjeblikket til denne event.