Kaffe og klarhed – en formiddagstalk om ultraforarbejdet mad

Præsenteres af Lindhardt og Ringhof Forlag

Dette arrangement er afholdt.

Det fandt sted lørdag 16. aug. 2025, og billetsalget er lukket.
Se aktuelle arrangementer på madbillet.dk »

Kom med, når Hjerteforeningen og Diabetesforeningen inviterer til kaffe og en ærlig samtale om de ultraforarbejdede fødevarer, der fylder stadig mere i vores hverdag.

Er det egentlig så slemt med ultraforarbejdede fødevarer – og hvordan ved vi overhovedet, hvad der er hvad?

Over 50 procent af danskerne synes, det er svært at vurdere, om en fødevare er ultraforarbejdet – og det gør det sværere at vælge sundt, når man står i supermarkedet. Mange af de mest forarbejdede produkter er nemlig pakket ind i sundhedsbudskaber som “rig på fibre” eller “højt proteinindhold”. Men kan vi stole på det?

I denne formiddagstalk får du konkrete perspektiver på, hvad ultraforarbejdede fødevarer egentlig er, hvorfor det betyder noget – og hvordan vi som forbrugere bedre kan navigere i en jungle af ernæringsbudskaber.

 

Dine værter

Natasha Selberg (Hjerteforeningen) og Cecilie Sandvad (Diabetesforeningen) arbejder begge med at gøre ernæring og sundhed forståeligt og anvendeligt i hverdagen. De deler ud af deres viden om, hvordan vi gennemskuer ultraforarbejdede fødevarer og tager bedre valg – uden at blive snydt af smarte sundhedsløfter.

Trine Krebs er dagens konferencier. Hun er madformidler, landkvinde og grøn chef i FOOD – og kendt for at skabe nærværende samtaler om mad, mennesker og ansvar.


Menu

Kaffe og klarhed



Adresse: Køkkenscenen på festivalpladsen, Flæsketorvet 45, 1711 København V

En del af Copenhagen Cooking

Arrangementet er en del af Copenhagen Cooking, en årligt tilbagevendende madfestival i København. I 10 dage fra 15. – 24. august samler vi de absolut bedste kokke, restauranter, gastro-nørder, kulturinstitutioner og madfolk for at hylde hovedstadens madscene.

Følg Copenhagen Cooking her: 
Facebook
Instagram
Nyhedsbrev