KoK’s slibekursus for begyndere/let øvede

Præsenteres af Kunst og Køkkentøj

På kurset introduceres du til færdighederne i hvordan du genopretter og vedligeholder æggen på dine knive. Du lærer om forskellen på slibning og strygning, at stryge en kniv, hvilken slibesten du skal vælge og ikke mindst hvordan du bruger den. Slibning af knive er et håndværk, som ikke mestres efter et par timer, men med kurset får du det teoretiske og praktiske grundlag for selv at kunne gå videre med at holde dine knive skarpe.

Du undervises af knivsliber Darryn Bruton fra Kunst og Køkkentøj.

Hvad lærer du?

– Du lærer hvordan æggen på en kniv vedligeholdes, skærpes og genoprettes.
– Hvornår du skal bruge et strygestål, hvordan du vælger det og ikke mindst hvordan du bruger det.
– Hvilken slibesten skal du vælge, hvorfor og hvordan du vedligeholder den.
– Forskellen på de forskellige typer af slibning som båndslibning, vådslibning o.s.v.
– Om de forskellige typer af ægge og deres fordele og ulemper.
– Og så selvfølgelig hvordan du sliber en kniv på en sten.

Hver deltager får udleveret en Victorinox kniv (til låns), hvor æggen er blevet sløvet, og på din egen knivsliberplads kan du så gå i gang med at slibe under knivsliber Darryn Brutons kyndige vejledning. Når du har slebet kniven og Darryn har godkendt resultatet, så er du velkommen til at prøve med en kniv, du selv har medbragt. Når du går hjem fra kurset er du ikke verdensmester i knivslibning, men du vil selv kunne slibe dine knive.

Der serveres kaffe og te ad libitum, og deltagerne får mulighed for at købe til vores storkundepriser i butikken.

Hvert kursus har plads til 6 deltagere.

Adresse: Kunst og Køkkentøj, Østergade 26 D, 1100 København K

Læs mere på: https://www.kunstogkokkentoj.dk/da/slibning-af-knive-og-sakse/
Der er ingen billetter til salg i øjeblikket til denne event.