Mochi er en sød riskage fra Japan, lavet af dampet asiatisk kortkornet rismel. Nu har du mulighed for at lære at lave denne japanske delikatesse på Mochi Times’ mochi-workshop.
Bliv introduceret til mochiens verden og lær, hvordan du selv kan lave dem derhjemme. Vi gennemgår sammen processen for at lave den traditionelle ichigo daifuku mochi, som består af jordbær og rød bønnepasta, indpakket i risdej. Herefter får du udleveret ingredienserne, og så skal du selv i gang med at lave din egen mochi. Vi afslutter med at nyde vores hjemmelavede mochi i fællesskab.
Under workshoppen vil du også blive introduceret til mochi-is, så du kan smage forskellen mellem denne og den traditionelle mochi.
Din vært
Bag disken hos Mochi Time finder du Jessica, der er faglært kok og konditor med stor passion for det japanske køkken. Hun har specialiseret sig i mochi-is, som hun laver af dampet asiatisk kortkornet rismel, der vikles rundt om hjemmelavet is. Den japanske dessert håndlaver hun i små partier og kun med naturlige farver fra frugt og grønt.
Mochitimecph.com
Instagram
Facebook
I tilfælde af regn
Workshoppen finder sted i vores hyggelige telt på torvet i TorvehallerneKBH, så uanset om solen skinner eller regnen falder, er vi godt beskyttet.
Vær opmærksom på, at den angivne pris tillægges et billetgebyr.
Menuen inkluderer jeres fire hjemmelavede ichigo daifuku mochi, en mochi-is fra Mochi Time og en kop japansk te
Du kan enten nyde dem med det samme eller tage dem med hjem
Arrangementet er en del af Copenhagen Cooking, en årligt tilbagevendende madfestival i København. I 10 dage fra 15. – 24. august samler vi de absolut bedste kokke, restauranter, gastro-nørder, kulturinstitutioner og madfolk for at hylde hovedstadens madscene.
Følg Copenhagen Cooking her:
Facebook
Instagram
Nyhedsbrev