Lav din egen manti – anatolsk pasta med fyld

Præsenteres af Cafe MVH

Kom og vær med til en smagfuld og håndgribelig oplevelse, hvor du lærer at lave den klassiske anatolske ret manti – små pastapakker med krydret fyld. Under kyndig vejledning folder vi, fylder og former vores egne manti, mens vi dykker ned i madkultur og historier fra Anatolien. Arrangementet afsluttes med fællesspisning, hvor vi nyder maden sammen – serveret med hjemmelavet yoghurt lavet på mælk fra Fødevarebanken.

Din vært
Café MVH er en erhvervsdrivende forening i Tingbjerg, der arbejder med fællesskab, frivillighed og madkultur. Vi laver arrangementer med fokus på traditioner, nærvær og håndværk i køkkenet.

Café Mors Varme Hænder startede som et frivilligt initiativ af kvinder fra Husum og Tingbjerg og drives i dag af to ansatte kvinder samt praktikanter og frivillige. Beliggende i Tingbjerg Bibliotek og Kulturhus, er caféen et inkluderende mødested, der hylder kvinders varme og fællesskab. Caféen tilbyder et trygt rum, styrker fællesskabet og fungerer som et springbræt til arbejdsmarkedet. 

Støttet af helhedsplanen FÆLLES OM Husum-Tingbjerg og i tæt samarbejde med Kulturhuset, bidrager caféen til et levende og mangfoldigt lokalmiljø.

Hjemmeside
Instagram
Facebook

I tilfælde af regn
Bare rolig - arrangementet finder sted indendørs.

Ekstra info
Vær opmærksom på, at den angivne pris tillægges et billetgebyr.


MENU

HOVEDRET
Manti – håndlavet anatolsk pasta med krydret fyld, serveret med hjemmelavet yoghurt af mælk fra Fødevarebanken og smør med paprika

DESSERT
Kage med sæsonens frugt og sød te



Adresse: Café MVH, Skolesiden 4, 2700 Brønshøj

En del af Copenhagen Cooking

Arrangementet er en del af Copenhagen Cooking, en årligt tilbagevendende madfestival i København. I 10 dage fra 15. – 24. august samler vi de absolut bedste kokke, restauranter, gastro-nørder, kulturinstitutioner og madfolk for at hylde hovedstadens madscene.

Følg Copenhagen Cooking her: 
Facebook
Instagram
Nyhedsbrev

fredag 15. aug. 2025 kl. 18:00 - 21:00
Workshop og middag
á 229,00 kr.
+ 23,00 kr.




Giv denne event som gave, hvor modtageren selv kan vælge dato og billetter.
Du bestemmer beløbet.

Køb gavekort »