Kom og lav mad med hele familien i Haver til Mavers nye hus midt på Frederiksberg! Og få samtidigt et indblik i børnenes fantastiske skolehaveunivers inde i Frederiksberg have.
I vil sammen med et par af Haver til Mavers dygtige kokke blive guidet igennem tilberedelsen af et lækkert grønt måltid med særlig fokus på løg, som vi høster sammen i skolehaven og bagefter laver et dejligt måltid mad, hvor hele familien involveres. Bagefter kan måltidet enten tages med eller nydes ved langbordet ved Haver til Mavers nye hus på Allégade 5.a.
Din vært
Haver til Maver driver gastronomiske skolehaver og hvert år deltager alle 4. og 5. klasser fra skolerne på Frederiksberg i en skolehavesæson, hvor de lærer om vejen fra jord til bord til jord og lærer at lave skønne grønne retter af de grøntsager, de selv har dyrket.
Haver til Maver blev stiftet som en almennyttig forening i 2006 af kokken Søren Ejlersen som en nytænkning af den gamle skolehavetanke på Krogerup Avlsgaard i Humlebæk – født ud af visionen om jordforbindelse og genskabelse af forbindelse mellem dyrkning og måltid, jord til bord, have til mave.
Innovationen lå i at tilkoble maden, måltidet og fællesskabet, at flytte besøget fra ydertidspunkter og fritid til at være en del af skoletiden og i at tilkoble fagprofessionelle ansatte med baggrunde som kok, gartner, landmand eller lignende.
I tilfælde af dårligt vejr...
Arrangementet er både ude og inde. Men selve madlavningen og fællesspisningen er indendørs. Så i tilfælde af regn medbring en paraply eller regntøj.
Bemærk at billetprisen er eksklusiv billetgebyr.
Vi laver lækre familievenlige retter med løget som fokus.
Vi laver en samlet hovedret med forskellige elementer, så der er noget både store og små kan lide.
Arrangementet er en del af Copenhagen Cooking, en årligt tilbagevendende madfestival i København. I 10 dage fra 15. – 24. august samler vi de absolut bedste kokke, restauranter, gastro-nørder, kulturinstitutioner og madfolk for at hylde hovedstadens madscene.
Følg Copenhagen Cooking her:
Facebook
Instagram
Nyhedsbrev