Lav mad med og til byens hjemløse og udsatte

Præsenteres af Skraldecaféen

Skraldecaféen er et fællesskabsdrevet socialøkonomisk oplevelseskøkken. Men Skraldecaféen er ikke nogen almindelig café – det er faktisk slet ikke nogen café. Hos os er der ingen kokke og ingen tjenere til at lave og servere maden for dig. Til gengæld er det ganske gratis at være med.

I Skraldecaféen arbejder vi nemlig ud fra tanken om, at alle kan bidrage med noget. Så derfor laver vi ikke mad TIL folk, men MED folk. Madlavningen er det værktøj vi bruger til at skabe nye fællesskaber. For mad er noget, alle har en relation til, og derfor også et emne, de fleste har nemt ved at føre en samtale omkring – selv med mennesker, som man ikke har mødt før.

  • De der deltager, bestemmer selv, hvad de har lyst til og om retterne skal være veganske – kun fantasien sætter grænser. 
  • Vi får leveret overskudsmad fra lokale supermarkeder hver dag.
  • Vi hjælpes ad med at finde de råvarer, vi ønsker at lave mad af, og går herefter igang i vores store fælles køkken. 
  • Vi laver mad af varerne i fællesskab, og spiser den sammen med de hjemløse og udsatte, der færdes i området.
  • Det mad, der er tilovers, pakker vi og sætter frem i vores Free Fridge, hvor de hjemløse kommer døgnet rundt og får mad.


Adresse: Jægergårdsgade 168, inde i gården foran REUSE

En del af Food Week
Arrangementet er en del af Food Week, som er hele Aarhus´ madfestival.  Fra mandag den 9. til søndag den 15. august hylder vi smagen og oplevelserne omkring måltidet, dykker ned i madhistorien, nørder gastro-viden, sanser, nyder og spiser sammen i hele byen.

Følg Food Week her:

Facebook

Instagram

Der er ingen billetter til salg i øjeblikket til denne event.