Er du klar til at gå all-in på fermentering og opdage løg, som du aldrig har smagt dem før?
Deltag i en smagseksplosion af en Løg-Kimchi workshop med selveste Kala – også kendt som Kimchi-dronningen!
Med en legende blanding af tradition og innovation viser Kala dig, hvordan løg kan blive til en umamibombe af en kimchi. Om du er nybegynder eller fermenteringsfanatiker, lover vi syrlige overraskelser og masser af velsmag. Kom og hak, mix og fermentér dig til nye smagsoplevelser!
Vi skal naturligvis lave kimchi med årets hovedingrediens: løg! Medbring dit eget 300/350 ml glas, så du kan tage din hjemmelavede løg-kimchi med hjem og nyde den i de kommende uger.
Din vært
Kala, en talentfuld kok oprindeligt fra New York og nu bosat i København, er kendt for sine innovative og smagfulde kimchi-kreationer. Med en passion for fermentering og en nysgerrig tilgang til sæsonens grøntsager guider hun dig gennem en smagsoplevelse, der giver dig nye perspektiver på kimchi og fermentering.
Bemærk at billetprisen er eksklusiv billetgebyr.
Løg-kimchi
Arrangementet er en del af Copenhagen Cooking, en årligt tilbagevendende madfestival i København. I 10 dage fra 15. – 24. august samler vi de absolut bedste kokke, restauranter, gastro-nørder, kulturinstitutioner og madfolk for at hylde hovedstadens madscene.
Følg Copenhagen Cooking her:
Facebook
Instagram
Nyhedsbrev