Shit talks and long table dinenr

Presented by Kulturtårnet på Knippelsbro

LORTETALK OG LANGBORDSMIDDAG
En aften med videnskabelige talks, tarmvenlig middag og tombola!

Tag på en lærerig, sjov og mildest talt utraditionel gastronomisk rejse ind i kroppens forunderlige 8-meter lange organ TARMEN, når CPH Village, Mærsk Tårnet og Kulturtårnet på Knippelsbro slår pjalterne sammen og inviterer til langbordsmiddag torsdag d. 19. september!
I containerbyens Fælleshus er langbordene dækket elegant op. Godt ledsaget af forskningsleder Manu Arumugam og museumsinspektør Camilla Haarby Hansen, smager vi os frem til en bedre tarm og går klogere fra bordene! Dette er middagen, hvor du nemt kan få brudt isen med din date, dine venner eller kollegerne og få snakket om dét organ, som vi er alt for mange, der taler alt for lidt om!
Hele aftenen ledes alle sikkert gennem middagen m. talks, quiz og underholdning, alt imens der kokkereres og serveres mad og snacks, som dig og din tarm vil takke dig for at spise!

FORSKER SHIT-TALKS
Arkæolog og museumsinspektør ved Københavns Museum, Camilla Haarby Hansen, tager os med ned i muldet til gamle københavnske latriner. Hun fortæller om arbejdet med prøvetagninger fra de tidlige ”toiletter” og gør os klogere på københavnernes spise- og toiletvaner.

Lektor Mani Arumugam fra Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter på Københavns Universitet er leder af en forskningsgruppe, der undersøger det menneskelige mikrobiom. De undersøger, hvordan billioner af mikroorganismer i vores fordøjelsessystem påvirker sygdom og sundhed i vores kroppe. Hvordan kan vi for eksempel påvirke sammensætningen af vores tarmbakterier gennem kost?

Obs: Dele af aftenens talks vil foregå på engelsk.

TARM-VENLIG MIDDAG
Sammen smager vi os gennem de gode tarmbakteriers livretter, når Kulturtårnets kok sørger for at forkæle smagsløgene med en smage-menu skabt særligt ud fra den forskning, der er lavet i tarmen. På aftenen serveres tre mindre retter foruden en række snacks, som din tarm vil takke dig for!

TARM-TOMBOLA
Gennem aftenen kan du købe lodder til den store Tarm-Tombola! Hylderne i Fælleshuset er fyldt med alt fra øko kål til tarmen, toiletpapir af højeste kvalitet, den praktiske squatty potty og meget mere! Er du skide-heldig ;-), så vinder du noget fra tarm-tombolaen!
Lodder kan købes hele aftenen i baren.

PROGRAM
18.00 Velkomstdrink (inkluderet i billetten)
19.00-21.00 Langbordsmiddag og lortetalks
21.30 Tak for i aften

BAREN
Det er muligt at forsyne sig med tarmvenlige drikke fra Fælleshusets bar samt CPH Village @Molevitten Kiosk hele aftenen. MobilePay og kort modtages.

TID - STED - PRIS
Torsdag d. 19. september kl. 18.00
CPH Village, Refshalevej 161 f, 1432 København
DKK 180,- (Billetten inkluderer velkomstdrink, tre mindre retter samt snacks. Find billet i begivenheden her eller gennem madbillet.dk/kulturtaarnet)

TRANSPORT
Bus 9A eller Havnebussen til Refshaleøen.
Betalt parkering ved ankomst i bil.

OM CPH VILLAGE X KULTURTÅRNET X MÆRSK TÅRNET
CPH Village bygger og driver en ny bo- og boligform. Vi undersøger hvordan vi kan bo godt på få kvadratmeter og være del af et meningsfuldt fællesskab. CPH Village huser 160 studerende på Refshaleøen og et åbent Fælleshus med kultur og fællesspisning for både studerende og resten af byen.

Kulturtårnet slog døren op for offentligheden i 2017 og side da har det lille brotårn huset alt fra udstillinger, pop up-restauranter, koncerter, talks, overnatninger i tårnet og radiobiografter. Kulturtårnet ser det som sin fornemste opgave at skabe kultur i et af byens mest ikoniske bygninger.

Det nye fyrtårn på Københavns Universitet, Mærsk Tårnet, ligger på Nørrebro midt i København og markerer et nyt kapitel for den sundhedsvidenskabelige forskning i Danmark. De ca. 10.000 forskere og studerende ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet har 42.700 m2 ultramoderne faciliteter til forskning og undervisning i sygdomme og sundhed.

Sammen stiller CPH Village, Kulturtårnet på Knippelsbro og Mærsk Tårnet skarpt på det gode liv og undersøger hvordan kroppen påvirker os, vores forhold til hinanden og til samfundet. Vi mødes i utraditionelle rammer, i byens rum, og tager populærvidenskabelige emner under kærlig og kulturel behandling, når vi inviterer til en række forsker-talks om tarmen, søvn og hjernen i løbet af efteråret 2019.

Address: Refshalevej 161f, 1432 København

Read more: www.kulturtaarnet.dk
Der er ingen billetter til salg i øjeblikket til denne event.

MADBILLETTER ApS
Dronningens Tværgade 8A
1302 København K
CVR: 33759223