Kom med til en spændende smagning, hvor vi dykker ned i mælkesyrens mangfoldige rolle i både vinens og ostens verden. Bliv klogere på, hvordan malolaktisk gæring påvirker smagsudviklingen, når sommelier Kristina Muusmann skænker tjekkisk naturvin og følg derefter smagsnoterne i udvalgte nordiske håndværksoste håndplukket af Ost & Deli. Oplev synergien i de overraskende sammensætninger i forskellige stile og få inspiration til, hvordan du selv kan kombinere smage i harmoni.
Mens du fordyber dig i de unikke sensoriske oplevelser, fortæller vi om de ideer og metoder, som ligger til grund for den holistiske tilgang, med respekt for dyr, natur og tradition inden for både vin- og ostefremstilling. Smagningen forgår hos Ost & Deli i deres smukke lokaler på Holmbladsgade 5.
Bemærk at prisen nedenfor er eksklusiv billetgebyrer.
Tre spændende danske og svenske oste med hver deres særpræg og historie sammensat med tre tjekkiske vine fra Sæsonmeliers egen import og lækkert surdejsbrød.
Arrangementet er en del af Copenhagen Cooking, en årligt tilbagevendende madfestival i København. I 10 dage fra den 18. – 27. august samler vi de absolut bedste kokke, restauranter, gastro-nørder, kulturinstitutioner og madfolk for at hylde hovedstadens madscene.
Følg Copenhagen Cooking her:
Facebook
Instagram
Nyhedsbrev