Middag på Gammel Strand: Krogs Fiskerestaurant

Præsenteres af Copenhagen Cooking 2024

Velkommen til en uforglemmelig sensommeraften på Gammel Strand, hvor vi fejrer fællesskabet og hylder havets bæredygtige rigdomme. På historiske Gammel Strand, hvor københavnske fiskekoner i århundreder frem til 2008 har handlet fisk ved kanalen, inviterer Krogs Fiskerestaurant og Den Grønne Kutter fra TorvehallerneKBH til en kulinarisk oplevelse med frisk, bæredygtigt fangede fisk og skaldyr. Til Copenhagen Cooking 2024 bringer vi fisken tilbage til Gammel Strand!

Nyd en lækker menu, der afspejler vigtigheden af bæredygtigt fiskeri og bevaring af vores havmiljø. Vælg mellem to unikke bordsektioner, hver med sæsonbestemte menuer, der smager af havets bæredygtige rigdomme og sommer i København: Krogs Fiskerestaurant og Den Grønne Kutter fra TorvehallerneKBH

Billetprisen inkluderer en festivaløl (eller vand) og mulighed for at købe drikkevarer under hele middagen. Det er ikke tilladt at medbringe egne drikkevarer.

Din vært
Velkommen til Krogs Fiskerestaurant – en af Københavns ældste og smukkeste restauranter. Med rødder tilbage til 1910 har Krogs været et centrum for gastronomi og kultur. Vores historie begyndte som en fiskerestaurant, skabt af Christian Krog(h) på Gammel Strand, hvor fiskerkonerne solgte dagens friske fangst. Med de bedste kunstnere og arkitekter skabte han en smuk ramme for spiseoplevelsen.

Vores traditioner fra Christian Krog(h) fortsætter, og vi er stolte af at være et vigtigt holdepunkt i København, der bidrager til byens identitet og charme. Vores mål er at tilbyde byens bedste, friske fisk i unikke omgivelser, hvor tradition møder innovation. Vi ser frem til at byde dig velkommen til vores unikke omgivelser og byens bedste, friske fisk.

Salget slutter torsdag d. 22. august kl. 12. 

Instagram
Facebook

I tilfælde af regn...
Bemærk, at der til dette event findes to forskellige billettyper; den ene aflyses og den anden rykker indenfor hos Krogs Fiskerestaurant, hvis vejret ser ud til at blive meget, meget dårligt. Du vil i så fald få direkte besked pr. mail. Beslutningen træffes senest tre dage før eventet afholdes.

Partnere
Middag på Gammel Strand afholdes i samarbejde med TorvehallerneKBH.

Kål i fokus
Årets hovednavn på Copenhagen Cooking 2024 er kålen, og under overskriften Kålkærlighed får den en ubestridt hovedrolle i ambitionen om at gøre denne alsidige grøntsag endnu mere attraktiv.

Kålen er nemlig fuld af smag, økonomisk overkommelig, mættende, sprudlende af sundhed og både god for kroppen og klimaet – og så trives den i vores lokale klima. Se alle madevents med kålen i fokus her og køb årets kålplakat af Pine Cone Project her.

Læs mere om Årets hovednavn her.



Adresse: Gammel Strand 44, 1202 København

MENU

Forretter – serveres ’family style’
Tørmodnet dansk laks med syrlig sauce på stikkelsbær & fermenteret sommerkål
Knivmuslinger rørt med creme fraiche, purløg & syltet hybenrose
Gigas østers fra Limfjorden med vinaigrette på grønne jordbær, hyldeblomst & solbærgrenolie
Yellowtail kingfish, kål fra Kiselgården, friskost & hybenrose
Kammusling med blomkål & hasselnødder 

Hovedret
Grillet porchetta af Helleflynder fyldt med hvidløg, persille, citronskal & krydderier
Nye kartofler & ærter á la Francaise med bacon på linefanget hellefisk, krydret Jus på pighvar & fumé på helleflynder 

I humør til lidt sødt?
Kig forbi Lille Fugl på Gammel Strand, som sælger kaffe og bagværk fra deres søsterbageri Flere Fugle

En del af Copenhagen Cooking

Arrangementet er en del af Copenhagen Cooking, en årligt tilbagevendende madfestival i København. I 10 dage fra den 16. – 25. august samler vi de absolut bedste kokke, restauranter, gastro-nørder, kulturinstitutioner og madfolk for at hylde hovedstadens madscene.

Følg Copenhagen Cooking her: 
Facebook
Instagram
Nyhedsbrev

Der er ingen billetter til salg i øjeblikket til denne event.