Mikael Simpson

Presented by Under Himlen

Den prisvindende sanger, sangskriver og radiovært Mikael Simpson har modtaget både Steppeulven, Danish Music Awards og P3-prisen for sine udgivelser i eget navn. Han slog igennem med soloalbummet “Os 2 + Lidt Ro” i 2002 og har desuden været en del af det hedengangne indieband Luksus, samt optrådt med Trentemøller, Lulu Rouge og som en tredjedel af spoken word-projektet Vi Sidder Bare Her med Jørgen Leth. 

Efter i mange år at have haft en stor kærlighed til jazzen,  har han nu samlet et liveband til at fremføre de største sange i en håndspillet, analog liveudgave.

“Jeg har været ekstremt privilegeret af at spille med mange fantastiske musikere igennem de sidste 20 år. Med den her gruppe er jeg nået til et punkt i min musikalske tilværelse, hvor drømme bliver til virkelighed,” siger Mikael Simpson om det nye band, som består af hans faste pianist Asger Baden, en meriteret rytmegruppe med AC på bas og Jakob Høyer på trommer (også Raveonettes, The Savage Rose, Sort Sol, Kira Skov m.fl.), samt den efterspurgte trompetist Kasper Tranberg, der har spillet med alle fra Yusef Lateef til C.V. Jørgensen.

Du kan opleve Mikael Simpson i Brede Høkers Slusegård, hvor der er mulighed for at nyde en god middag inden koncerten.

Under Himlen er en kulturfestival arrangeret af Madkastellet på en række scener i historiske omgivelser i og omkring København: Dyrehaven, Brede Værk, Axeltorv, Kødbyen og Langelinie. 

Ønsker I at spise inden koncerten på det smukke Brede Spisehus, kontakt dem på https://www.bredespisehus.dk/kontakt/ 



Address: Slusegården, Brede Høker, I. C. Modewegs Vej 40 DK-2800 Kongens Lyngby

Read more: underhimlen.dk

UNDER HIMLEN er en festival arrangeret af Madkastellet på en række scener i historiske omgivelser i og omkring København:   Dyrehaven, Brede Værk, Axeltorv, Kødbyen og Langelinie.
 
I løbet af foråret og sommeren 2023 vil vi samle mennesker i en løbende festival, hvor musik, samtaler, film og mad i magiske omgivelser under sommerhimlen bliver omdrejningspunktet. Specifikt er det stederne Peter Liep´s Hus, Kilden, Slusegården på Brede Værk, Restaurant MARK, Langelinie Pavillonen og Den grønne kødby.

Der er ingen billetter til salg i øjeblikket til denne event.