Tag med på en smagsrejse gennem Europas bedste olivenolier! Under kyndig vejledning af Catherine Fogel smager vi på olivenolier fra Spanien, Italien, Frankrig, Grækenland og Portugal – og oplever, hvordan olien ændrer smagen af maden, den kombineres med.
Du lærer at identificere olivenoliens smagsnuancer, kvalitet og karakteristika, samtidig med at du opdager, hvordan den spiller sammen med forskellige fødevarer.
Din vært
Catherine Fogel er en af Europas førende olivenolieeksperter med 23 års erfaring inden for smag, kvalitet og blending af ekstra jomfruolivenolie. Hun er professionel olivenoliesmager, panelleder i Málaga og international smagsdommer. Hendes egne olivenolieblends har opnået to platinum- og to guldmedaljer.
Gennem Olivoteque arbejder hun med at udbrede viden om olivenolie og dens rolle i gastronomi. Til denne smagning guider hun dig gennem Europas bedste olivenolier og viser, hvordan smagen udvikler sig – både alene og i samspil med mad.
Vær opmærksom på, at den angivne pris tillægges et billetgebyr.
Under smagningen vil der blive serveret små tapas, så du kan opleve, hvordan olivenoliens smag udvikler sig i samspil med mad
Arrangementet er en del af Copenhagen Cooking, en årligt tilbagevendende madfestival i København. I 10 dage fra 15. – 24. august samler vi de absolut bedste kokke, restauranter, gastro-nørder, kulturinstitutioner og madfolk for at hylde hovedstadens madscene.
Følg Copenhagen Cooking her:
Facebook
Instagram
Nyhedsbrev