Hvad vil det sige at en olivenolie er ekstra jomfru? Og hvorfor dumper så mange olivenolier i Fødevarestyrelsens tests?
Hvilken slags olivenolie kan man putte på yoghurt med frisk frugt til morgenmaden? Og hvilken olivenolie passer bedst til sommerens tomater?
Dyk ned i den gode olivenolies verden med eksperterne Nina Vestmark Christiansen og Mikkel Toft Madsen fra Oliviers & Co. De to olivenolienørder vil præsentere nogle af de bedste olivenolier fra årets høst og guide i, hvordan man kan lege med olivenolier med forskellige smagsprofiler i køkkenet.
I skal smage på olivenolie rent, og efter smagningen får I lette anretninger, hvor de forskellige olivenolier bliver sat i spil med sensommerens vidunderlige råvarer til denne særlige Copenhagen Cooking smagning.
Dine værter:
Nina og Mikkel er olivenolienørder, og de står bag Oliviers & Co butikkerne på Gammel Kongevej på Frederiksberg og i TorvehallerneKBH. Her har de specialiseret sig i de bedste ekstra jomfru olivenolier, gode eddiker og nøje udvalgte delikatesser fra Middelhavsområdet.
Begge har uddannet sig i olivenoliens verden hos den italienske olivenolieskole ONAOO, og Nina er certificeret professionel olivenoliesmager.
SMAGNINGER
I skal smage på flere forskellige ekstra jomfru olivenolier - og til slut serveres små anretninger, hvor olivenolierne sættes i spil. Der serveres udelukkende vegetariske serveringer.
FOR AT FÅ DEN BEDSTE SMAGSOPLEVELSE
Et par guidelines, der giver de bedste forudsætningerne for at smage godt ;)
Arrangementet er en del af Copenhagen Cooking, en årligt tilbagevendende madfestival i København. I 10 dage fra den 16. – 25. august samler vi de absolut bedste kokke, restauranter, gastro-nørder, kulturinstitutioner og madfolk for at hylde hovedstadens madscene.
Følg Copenhagen Cooking her:
Facebook
Instagram
Nyhedsbrev